Den her ring vil jeg gerne vinde!

Påskeferie

Så står den på påskeferie i en dejlig gammel købstad. Her er ikke mange rette vinkler, kun skæve gamle huse og det søde lille rådhus. Men her er hyggeligt!






Kan du gætte hvor jeg er ?

Så er der påskeferie og ikke nok med det, vi har ferie i hele 14 dage. Vi starter allerede med påskefrokost imorgen og så går turen til sommerhuset på Mols. Jeg havde håbet på, at mit nye kamera vil ankomme inden vi tager afsted, men det ser desværre ikke sådan ud.... Jeg har et gammelt foto, af mindre god kvalitet, men udsigten fejler ikke noget. Jeg glæder mig til at få pakket bilen og komme afsted. Så skal vi bare slappe af!

ÅÅÅhhh "Potterybarn" Hvis det lå sådan en butik i nærheden, kunne min nye Ikea godt pakke sammen.
Hvorfor er det lige, at hvis jeg glemmer at ligger sengetæppe på min seng og smider min bog på gulvet, så ligner det noget fra "Crap og dallerværk" og ikke noget i nærheden af dette?

Den 24. marts. Min fødselsdag og årets første rigtige forårsdag.
Det har været en dejlig dag med flag og sang på arbejdet. De var alle sammen så søde.
Ham der hjemme har virkelig ramt rigtigt med gaverne i år. Det gør han nu altid, på det punkt er jeg meget heldig, men i dag har det været helt vildt.
Han har gået og øffet over, at han ikke kunne finde på noget til mig, så han ville gerne give mig et kæmpe tilskud til mit drømme kamera. Jow tak, og igår fandt vi lige det som det skal være, på nettet, så nu venter jeg med spænding på, at det kommer med posten.
Men her til morgen, så var der lige et par solbriller som jeg har ønsket mig. Da han kom hjem fra arbejde, havde han 10 super flotte røde roser til mig.... og nej han kan ikke lånes ud...
Men bare vent til mit kamera kommer hjem, så springer jeg i luften på bloggen.

Jeg er ualmindelig forkølet! Ligger på sofaen og storfryser, imens jeg ser et svensk haveprogram. Bare det var mig der var i haven nu, men kan man ikke gå på arbejde, kan man jo heller ikke rende rundt udenfor. Så jeg bliver her under tæppet og passer min snue. Jeg er dog ikke alene, Louie er verdens bedste ven når man er syg. Han må kunne mærke det, for han snuser til mig hele tiden og passer på mig.

Jeg sidder i min stue og undre mig over, hvordan ting nogle gange udvikler sig på forunderlig vis.
Jeg er født og opvokset i Aalborg midtby, i lejlighed, dog med et lille frimærke af en have. Den have var min fars store hovedpine. Der blev sået græs og det blev slået, når det blev pinligt højt. Det samme skete da vi senere fik et sommerhus. Han var på ingen måde modtagelig for forslag til lidt blomster eller en enkelt tomat.
Da jeg flyttede hjemmefra, på 16 m2, skulle jeg da have en mindre køkkenhave i vindueskarmen. Og det lykkedes....
Senere blev det til en meget overfyldt altan, som endte med jeg anskaffede mig en kolonihave.
Det viste sig, at lidt urter i en potte kunne jeg finde ud af, men en hel have, en gammel og velanlagt en af slagsen, var noget af en mundfuld.
Jeg fik det gode råd, at lade haven vokse og gro i et helt kalender år og lære alle planterne at kende, før jeg gik i gang med at ændre på noget.
Det viste sig at være et godt råd og jeg forsøgte at læse mig til, hvordan man beskærer, deler planter, gøder og i det hele taget til, hvordan det hele virker.
Med det var lykken ikke gjort!
Min kære nabo Knud, som havde god forstand på have, blev meget i tvivl om mine evner, da han over hækken så, at jeg klippede alle knopperne, altså de kommende blomster, af den store rododendron. Jeg må med skam indrømme, at det kun var en af mange fejl jeg begik i min dejlige kolonihave og at jeg i de første år, ødelagde mere end jeg skabte. Med tiden lærte jeg dog en ting eller 2 og er altid som en viden begærlig igle, når jeg render ind i havefolk.
Hvorfor er det lige, at man bliver havemenneske? Guderne skal vide, at jeg ikke har det hjemmefra. I min omgangskreds er det heller ikke lige besøgene i havecentret, lus i roserne eller ukrudtbekæmpelse der er de store samtaleemner.
Jeg solgte min kolonihave og har nu en lille aflang rækkehushave. En have jeg ikke har tænkt mig at gøre særlig meget ved. Huset er sat til salg og går det som vi drømmer om, køber vi et dejligt hus med en endnu mere dejlig have.
Men den lille have skal jo passes, især hvis der skulle komme en køber forbi. Så jeg må hellere komme derud!

Grønt forår

Så er det her!
Det grønne forår!
Sneen har sluppet nordjylland og det begynder at piple frem med små forårsbebudere.
Imorgen skal alle potterne have en tur. De skal have nyt jord og nogle af de blomster der minder mig mest om, at varmen er på vej.

Claus Dalby

Jeg har besluttet mig for at lave denne haveblog og ville finde lidt inspiration, men da jeg hoppede lidt rundt i bloggen, fandt jeg ikke lige det jeg søgte.... men så gik jeg på en af de blogs jeg plejer at følge med i og hun ville gerne slå et slag for en ny blog, der så dagens lys i går.

Det vil jeg bestemt også gerne, for den er helt fantastisk, eller den har potentiale og med Claus Dalby bag tasterne, kan det kun blive godt! Tjek selv.....

Så var jeg ude at gå ynglings turen med hunden. Det er jeg jo sådan cirka 2-3 gange om dagen, men lige i dag var det helt anderledes. På trods af influenza feber, dunkende knoldpine og lyssky øjne, så nød jeg solen og de 5 plusgrader. Det var, for første gang i år, ikke nødvendig med vanter og uld frakken skulle ikke knappes helt op. Skønt.
Hunden var helt tændt og forsøgte at fange alle de pippende fugle, som tog bad i vandpytterne. Han hev og sled i alle de pinde, der er dukket frem under sneen og da vi mødte ynglings legekammeraten, var turen perfekt.
Nu viser Nordjylland sig ikke lige fra sin bedste side for tiden. Det er ikke forår i den forstand, at det pibler frem med små bebudere om, at varmen er på vej. Tværtimod. Her er grimt! Alt det sne vi har gået og flyttet rundt på de sidste 3 måneder, er kulsort. Her ligger stadig meterhøje beskidte driver, hvor der dukker nytårs fyrværkeri, busbilletter og hundelorte frem af det smeltet sne.
Hundelort…. helt ærligt. Og meget af det!
Jeg møder en pæn ældre mand, som er ude at gå tur med sin puddel. Jeg har mødt ham før og er ikke i tvivl om, at han er en af de hunden mennesker, der tager lorten med sig. Hans hund sætter sig og han står parat med puppeposen. Idet jeg går forbi, peger han på jorden og spøger, med et skævt smil, om han bare skal samle op efter hans hund, eller også de 12 andre hunde, der har lettet sig på denne m2.
Jeg har mange gange diskuteret med min 10årige søn, om vigtigheden i at samle puppen op. Han syntes det er ualmindeligt ulækkert, det syntes jeg nu også det er, men vi har hunden og dermed også det ansvar.
At hundeejere har tænkt, at lorten jo ikke kan ses i snevejr… de forsvinder helt… vupti. Det kan de jo have ret i, men sneen smelter, det gør lorten ikke!
Nu vil jeg drikke en kop kaffe og gå en tur med hunden…..
Og hundeejer: tag lorten med dig, så mit brune forår kan blive lysegrønt!