tirsdag den 31. august 2010

Rød Amio

Så er der rød dag på Amio.
Min lille røde pung er på forsiden og passer perfekt. Jow, jow....
Jeg har selv brugt lige netop denne type pung i et stykke tid. Den passer rigtigt godt i tasken og er i et dejligt materiale.


Tasken finder du her.

mandag den 30. august 2010

En dum dag...

Kender du det, at nogle dage bare er dumme. Dagen i går var bestemt en af slagsen. Vi havde jo høje forventninger til, at det unge par, der havde øje på vores hus, også ville købe, men, så havde de lige deres forældre med på en kikker og så blev svaret nej. Jeg tænker, hvorfor i alverden skal de bestemme det? Men sådan er det nu engang og vi må håbe, at der snart melder sig nye købere. Men det er jo til at blive vanvittig af. Vente, vente, vente. Vi glæder os alt for hurtigt, lige så snart der bare sker lidt og det sætter gang i alle drømmene og forventningerne. Dermed blive vi også det mere skuffet, når det så viser sig, at være en storm i et glas vand. Vi blev hurtigt enige om, at hvis vi ligger bånd på sig selv og ikke kan glæde os, så er det ikke noget ved, men så må vi også være villige til, at tage de dumme dage!

Foto lånt af Nikoline Werdelin

søndag den 29. august 2010

Ve´ Hawet...

Som det anede mig, blev det en lang og travl uge og ikke tid til meget blog. Det er bestemt ikke fordi, at der ikke er sket ting og sager. Vi har skrevet under på drømmehuset, betinget af, at vi får hytten her solgt, men mon ikke det lykkes, for sørme om der ikke har meldt sig et par interesserede købere, så nu må vi se. Med den viden om, at vi nu er kommet et skridt videre imod drømmehuset, kommer også den dårlige nattesøvn og det er ikke fordi vi er bekymrede, men vi glæder os! Lige så snart jeg lukker mine øjne, render jeg rundt oppe i det nye hus og pakker ud. I går nat pyntede jeg til jul og manden bruger natten til at udtænke geniale køkken løsninger, det er sjovt, at vi er indrettet sådan.
Det var så meningen, at denne weekend skulle bruges på, at lave ingenting og sove længe. Men vupti, så ligger man der og er lysvågen kl. 7.30. Hmmm.
Det skulle være så sundt med motion, så vi kørte til Løkken og travede stranden tynd og hunden træt.



Det var Louies første tur ved vesterhavet. Han er godt bekendt med de blide bølger på østkysten, men han tog det nu i stiv arm/pote...

søndag den 22. august 2010

Her kommer mutter.....

Det blev ikke til meget Amio produktion denne weekend. Det gode vejr kom jo alligevel i går, så dagen gik i haven, med at klippe og nusse rundt. Den er snart så pæn, at jeg ikke længere er flov over den, når der kommer mulige huskøbere på besøg. (fotos kommer senere)
Ellers er der blevet ryddet op i skuffer og skabe i dag. Har pakket den sidste kasse ud, fra da sønnen og jeg flyttede ind, hos manden i mit liv, og det er altså over et år siden, så det var på høje tid. Om ikke andet, så få pakket ud, inden vi pakker det hele ned igen, forhåbentligt for at flytte i drømmehuset. Huset vi under ingen omstændigheder tør købe, før hytten her er solgt. Så vi må bare vente og håbe ingen anden falder for det hus, som vi har gjort.
Det bliver en lang uge, med et par 10- 12 timers arbejdsdage og aftaler om aftenen. Puha, bare tanken.... Men der er bund i støvet og vasketøjet, sønnen er ny klippet og hunden børstet, så kom bare an uge 34 og jeg skal kommer efter dig, skal jeg..... Resten af søndagen er MIN og der skal læses blade, drikkes kaffe og udtænkes nye projekter, man skulle jo så nødig sidde og kede sig.
God søndag til dig.



Resten af dagen skal gå i det her tempo.....

lørdag den 21. august 2010

Lørdag hos Menanne

Så er det endelig weekend, efter en meget lang uge. Men jeg kom igennem lange arbejdsdage, uden at blive alt for brugt. Energien er på vej tilbage og det var også på tide.

Nu har vi fri og planen var, at gå i haven. jeg har nemlig fået en hel pæn græsplæne, ud af det sorte ukrutsfyldte muld. Der skulle ordnes, nippes tomater og tages fotos af sommerens arbejde. Men det regner, eller rettere det pøler ned... så jeg er bange for, at jeg bliver nød til, at sætte mig i et hjørne med symaskinen,,,,, nåååå, det er synd, fnis.

Måske finde på noget nyt til Amio, hvem ved?



søndag den 15. august 2010

Amio


Så er jeg også på Amio.

Tjek her

torsdag den 12. august 2010

At nyde..

Ej, hvor er jeg træt af at være syg, har ikke været frisk i flere måneder, men jeg har fået en diagnose og er på rette vej. Nu er jeg sendt på sofaen igen, med hovedpine og maveonde. Måske er det bivirkning på medicin eller måske er det den bacille, der løber i det nordjyske, jeg ved det ikke.
Hunden sætter pris på mine hjemmedage og han kæmper en kamp for at skubbe computeren på gulvet, så han kan komme til. Der skal puttes!



Den dårlige samvittighed.. åh ja, overfor familien, fordi jeg ikke var specielt sprudlende i vores sommerferie og har minus energi. Overfor arbejdet, fordi jeg mangler og for at de ikke kan regne med mig. Hmmm....
Jeg snakkede med min leder og hun er meget forstående, men vi talte om den dårlige samvittighed og hvordan vi takler den.
Jeg læste en artikel igår, om hvordan vi kommer ned i gear og hvordan vi ser på det, at slappe af og gøre det vi har mest lyst til.
Hvad er nydningen for dig?
For Bamse er det, at gå en tur, i sine røde gummistøvler, sammen med bedste vennen kylling.
En´ ting er, at vi godt ved hvad der skal til, for at komme ned på jorden, men at gøre det, er noget ganske andet.
Min bedstemor sagde altid, at man skal yde før man kan nyde, men hun var husmor af den gammeldags slags og for hende gav det mening. Hun skulle i kælderen og tænde for den store gruekedel for at vaske tøj, et projekt der tog flere dage om ugen. Alt var noget mere besværligt dengang. I dag tager det ca. 15 min aktiv arbejdstid, at få vasketøjet fra tøjkurv til skuffen, så selv om jeg arbejder fuld tid, bruger jeg jo kun en brøkdel tid, på alt det huslige, end min bedstemor gjorde.
Men den dårlige samvittighed er der alligevel. Måske er det en kvindeting og direkte nedarvet fra vores bedstemødre, at vi skal støvsuge og vaske tøj før vi må slappe af.
Jeg ved, at det ikke kun er mig der har det sådan, når jeg læser de forskellige blogs, skrevet af travle og kreative kvinder, møder jeg tit tanker om hvordan, man får lavet alting og samtidig får tid, til de ting vi gerne vil. Der er ikke mange bud på en løsning og ofte er det tiden til os selv, der taber til alle de huslige sysler og bliver udsat til de sene timer eller på ubestemt tid.
Manden i mit liv, er fløjtende ligeglad med, om jeg sidder og nørkler, selv om huset trænger til en overhaling, så der er bestemt ingen forventninger derfra. Men jeg kan ikke! Jeg kan ikke nyde, når der ligger nullermænd i hjørnerne.
Nu sidder jeg her og er ikke frisk nok til at gå på arbejde. Det ville være ok, at sætte en vask over, men ligefrem hygge mig og prøve at nyde, at jeg har hele dagen for mig selv. Nej vel...
Kan jeg nyde, kan jeg også gå på arbejde........... Sådan noget pjat. Jeg tror der sidder mange fra vores mødres generation og er skuffet over, at vi ikke er kommet videre.
Men jeg vil øve mig, vil jeg!
Jeg vil finde nydningen hver dag, om det så bare er 5 min.......

lørdag den 7. august 2010

Hos Menanne... Nyt navn! Sådan.

Så har jeg skiftet navn på bloggen, sådan.
Jeg har kun 8 faste læsere og så godt som aldrig, får jeg kommentarer på min blog, så det går nok.
Hos Menanne passer bare bedre.

Vi skulle nyde den anden sidste dag i vores ferie, med en tur ved stranden. Lønstrup eller Løkken, med indlagt cafe´ frokost, hundesvømning, kæreste snak og solnedgang.
Men..... nu sidder vi total bombet, helt hvide af gipsstøv med små pletter af maling hist og her.... Vi har sat væg op og malet oppe på loftet..... det blev rigtig flot, med giver ikke ret meget mening, da vi jo har sat huset til salg og ikke selv skal se på det. Vi maler, pynter og køber kilometervis af lister og HÅBER... så kom dog og køb vores hus.... nu har vi i hvert fald gjort hvad vi kunne og der kommer folk og kigger på mandag.



Så i må nøjes med lidt solnedgang fra Ebeltoft...

fredag den 6. august 2010

At skifte navn......

Jeg overvejer seriøst, at skifte navn på bloggen. Oleanders have.... Leder vist tankerne hen på, at nu er man på en af de mange dejlige haveblogs.. Det er så ikke lige tilfældet, selv om det oprindeligt var meningen. Jeg har en lille have, ja, men den lille rækkehushave med skæv hæk og skvadderkål, var ikke lige det jeg havde i tankerne, da jeg begyndte. Drømmehuset med den store villahave lader også vente på sig, da der slet ikke er gang i hussalget og tiden ikke lige er til, at sidde med dobbelt husholdning. Mine planer om kun, at skrive om haven, har også ændret sig en del, efter jeg er blevet fast læser hos mange af jer. Det er spændende, at læse om hvad der interesserer jer rundt omkring og til forskel fra så mange andre medier, kan jeg gå langt udenom de sider, der udlader holdninger og sure opstød om dette og hint. Jeg kunne nemt selv blive mavesur over finanskriser og kornpriser, men livet på bloggen indbyder mere til, de gode ting i livet, så det melder jeg mig på.
(Jeg får stress hvis jeg både skal råbe af Nyhederne, ryste min avis i arrigskab OG skrive om alt det forkerte i verden!) :-)

Tomater, f.eks, er der ikke meget ondt i!
Jeg elsker tomater og var ikke længe om, at bestemme mig for gårsdagens menu, da jeg fik en pose modne tomater af min mors nabo.
Suppe.. af den gode slags.





Til god suppe skal der et godt brød til. Koldt hævet i 24 timer. MUMS!



Se hvordan under opskrifter.

søndag den 1. august 2010

Aftensmad

Jeg har absolut intet imod, at lave mad. Intet. Specielt ikke her i huset, for så længe jeg holder lidt tilbage med kål og svampe, bliver min mad modtaget med stor begejstring Jeg har bare nogle dage, problemer med at finde på hvad menuen skal bestå af. Helt tom for idéer...
Så kan jeg spørge mændene i huset om ønsker, nogle gang med blandet resultat og ikke til stor hjælp... hm, men vi finder jo alligevel altid på noget.
Ikke i dag.. Mændene fik fra morgenstunden den besked, at i dag er aftensmaden jeres!
Jeg gør det ikke!
Så troede jeg jo, at de ville gå i gang med, at finde på emner til føden, men nej, så blev man lige inviteret ud, på restaurant, total ynglings, Mongolian barbecue
Ja, så tænker i, typisk mænd, men sådan er det ikke. De ville nemt kunne få lavet noget dejligt mad, men jeg ELSKER at spise i byen og det ved de. Dejlig sidste aften i Mols bjerge.



Fantasien kender ellers ingen grænser når sønnen laver mad.... Lege lidt med maden, må man vel godt...

Related Posts with Thumbnails