Halloween.

Halloween og Valentins day er ikke noget vi gør det store ud af, her i huset. Måske er vi for gamle, sådan er det jo tit med traditioner, at vi gør som da vi var børn, det er kendt og det er hyggeligt. Havde jeg som 10 årige, forsøgt at overtale min mor, til endnu en tradition, der betød at symaskinen skulle frem og hun skulle sy endnu en liden pæn dragt, af gammelt sengetøj, samt gav mig grund til tigge slik ved naboen, havde hun sagt, aldrig i livet.
Valentins day er vel bare en dag, der er hjemhentet fra USA, så vi kan forbruge over evne, en dag mere om året. Sådan tænker jeg om de dage og det betyder ikke noget for mig, men med sønnen er det noget andet!
Han laver fine Valentins hjerter og kort, han elsker alt det uhyggelige til halloween og insistere på, at slæbe græskar, plastik edderkopper og underligt orange pynt hjem. Så for hans skyld er her selvfølgelig lidt Halloween stemning.
Selv på hans skole er der kaldt til Halloween fest og på onsdag skal det ske, så i eftermiddag har vi lavet uhyggeligheder. Han har selv stået for designet, jeg har bare været syslave.

Manden i huset, kommenterede på dragten som lidt klam og det var det bedste kompliment drengen kunne få. Så den sidder vist lige i skabet.

Ja!

I dag er det 4 uger siden..........

 4 uger siden, at vi stod tidligt op, jeg kørte til frisøren og manden til blomsteryndlingsbixen.

4 uger siden, vi bad den nærmeste familie om, at møde os på rådhuset.

4 uger siden vi blev gift. 

4 uger siden vi sagde JA til hinanden.

Jeg har nok altid været sådan lidt, håndværker agtig klappende på låret- "gift det er noget man tager, for ikke at blive det" Gnæk Gnæk....
Men jeg havde heller aldrig mødt en´ der var værd, at gifte sig med. Jeg har heller aldrig haft den store drøm om, at stå hvid brud og tanken om, at være nogens kone, var meget fjern.
Men ting ændre sig jo, heldigvis, og Idéen om ægteskab er langsomt vokset frem, siden jeg for et par år siden, mødte manden i mit liv. Så da han friede, var jeg ikke et sekund i tvivl.
Til min store overraskelse, gør det faktisk en forskel, at være gift. Ikke sådan i det daglige, men i min måde at tænke på. Jeg er en´ i et par det høre sammen, os- vi ligger så godt i munden, et´ navn på postkassen... Jeg er nogens kone og jeg elsker det. Jeg er jo stadig mig, bare med et vedhæng, der gør mig bedre....

Efterårs melankoli....

Efterår har aldrig været min yngling.

De andre årstider kan jeg forholde mig til. Foråret hvor det bliver lysere og alt godt venter lige om hjørnet, sommer hvor alt bare er nemt og sindet er lyst. Ja, selv vinter, rigtig vinter, med sne og frost, har sin charme. Men her i oktober er det bare trist! Jeg prøver virkelig, med alle de kendte kneb, som levende lys, friske blomster, den slags mad der kræver en indsats, lave hulehugge med tæpper og varm cacao. Men jeg har bare ondt af mig selv. Faktisk meget ondt af alle. Jeg syntes det er synd for hunden, at han skal ud i det vejr, at sønnen skal op 2 timer før solen og at manden skal glo på mig, siddende dejbleg og energiforladt i sofaen, hæklende på en grim hue og småbrokkende over, stort set alt ting.....

Når solen så endelig er fremme, så er det med at komme ud og jeg har husket kameraer et par gange. For så er det jo faktisk meget smukt.







Huset er solgt!

Der er langt imellem indlæg fra min hånd for tiden. Det er i den grad, ikke fordi der er stille omkring mig. Der er sket så meget de sidste 14 dage, at jeg ikke aner hvor jeg gammel jeg er.
Endelig, ENDELIG, blev huset solgt og der blev sat dato på hvornår vi skal flytte. Vi havde jo ikke et andet hus på hånden, da det hus vi skrev en betinget slutseddel på, blev solgt kort tid efter. Dog havde vi et hus i tankerne, som blev besøgt igen og som vi faldt endnu mere for. Der var også andre interesserede i huset, så et par nervepirrende dage gik, med bud frem og tilbage. Aldrig har jeg haft så ondt i maven, sovet så lidt og fungeret så dårligt, som i de dage. Men i torsdags skrev vi under..... huset er vores.
Så skulle man jo tro det gav lidt ro, men det tog lige et par dage. Jeg tror vi har været mere berørt af at have hus til salg, end vi var klar over. Usikkerheden om hvornår/hvordan og altid skulle være parat til, at have folk rendene, har nok været hårdere end vi anede.
Men nu er usikkerhed vendt til, HOLD K... VI GLÆDER OS TIL AT VI SKAL FLYTTE! Vi kan stort set ikke snakke om andet... ÅH, det bliver godt, men det kommer der helt sikkert mere om en anden dag.

Indretningsdrømme.

Ejendomsmægleren siger jo at huset er solgt, men vi venter lige med, at danse tossedans og sprænge champagne-propper, til fortrydelses-fristen er ovre. Ikke fordi vi er pessimister, men vi har efterhånden en del erfaring med ALLE de ting der kan ... og i vores tilfælde, går galt, i hushandler. 

Vi har en helt klar idé om, hvad vi søger og er ikke alt for kræsne, i forhold til hvor det skal være. Så helt umuligt bliver det nok ikke. Vi har efterhånden været rundt og se en hel del huse, og bliver ikke længere imponerede over fancy indretning eller et amerikaner køleskab, i et ellers faldefærdigt køkken. Vi kan godt gennemskue, hvordan det vil se ud med vores møbler og sager. Der ud over kan jeg spotte revnet murværk og begyndene råd i træværk på 100 meters af stand, så skulle jeg blive arbejdsløs, ville jeg egne mig glimrende som byggesagkyndig. Så bare kom an!

Et krav til det nye sted er, at der skal være plads til os. Vi skal have hver vores hule!

Sønnen skal have ordenlig plads til at være 11 år, med hvad det nu indebærer af spille maskiner og trommedrømme. Nørden  ....øh, manden i mit liv, skal have lidt albuerum til hans computerpark og jeg skal have plads til symaskinen og alt mit kreagrej, uden jeg behøver, at rydde det væk hele tiden.

Selv om det pt. nok er mest vigtigt, at lede efter det hus, som skal huse os 1. feb. næste år, kan jeg alligevel ikke lade være med at drømme.

Når vi en dag får pakket ordenligt ud, har vi MANGE bøger....

Jeg har aldrig haft alle mine bøger på et sted, men det skal der være plads til, i det nye hus.

Drømte engang om en stor reol, fra gulv til loft, med glaslåger og lys... åh, så pænt, men så for et par år siden, så vi en reol som denne og vi var enige om, at sådan skulle det være... 

Sorteret efter farve......

Vi ville ikke kunne holde ud, hvis cd'er og DVD ér ikke stod i orden efter genre eller alfabetet, måske kan vi heller ikke holde til, at det vil tager en evighed, at finde en bog, men det skal prøves!

Syntes altså det er cool....

Den her er vist mere sjov og sjælden, end praktisk!

(Jeg har fundet fotos på google, men kan ikke sige hvor de oprindeligt stammer fra, da mange sider bruger dem) 

Hjemløs....?

Så er det skrevet slutseddel på vores hus og vi skal flytte 1. feb. Men hvorhen?
Vores drømmehus blev jo solgt til anden side.
Jeg er helt lam.......... Både glad og så totalt fortabt.

"Støt brysterne"

Som jeg tidligere har skrevet går 10 kr. fra alle solgte varer på min Amio butik, til et velgørende formål.
Jeg tog ikke rigtig stilling til, hvilket formål det skulle være, ville lige vente og se om jeg faktisk kunne sælge noget. Men kunne jeg, så nu er vi igang.
I går blev jeg kontaktet af Britta, der har oprettet en blog, med det ene formål, at samle penge ind til "Støt brysterne". Hun ville høre om jeg ville donere en ting til formålet og det kunne jeg ikke sige nej til.
Tjek selv hendes side her. Støt brysterne og vind. Super god ide´.

Jeg har valgt at de 10 kr fra Amio, i det næste stykke tid, også skal gå til "Støt brysterne"