mandag den 22. november 2010

Snart...

Se hvad jeg har!
Så er det altså snart ved at være jul.

fredag den 19. november 2010

Volbeat...Year....!

Vi var til Volbeat koncert igår, det var SÅ godt.....!



Og vi købte T- shirtén...
(sorry, at You tube boksen stikker lidt ud, men jeg kan ikke få den mindre) ((Nogen haj til det her, bliver jeg aldrig!))

torsdag den 18. november 2010

Svamp

Man skal ikke være længe i blogland, før man finder ud af, at folk har noget med ugler og svampe....
Så se lige hvad jeg har fået:


Sønnen har ryddet op i sine skuffer og fandt disse. En kalender pakkegave fra sidste år, som han fik på skolen. De er syet af en mor i klassen. Hun er fra grønland og kan virkelig noget med perler. Jeg tror ikke lige drengen sætter pris på godt håndværk, så de måtte godt gå videre til mig... De er da fine.

onsdag den 17. november 2010

Forfra og om igen...

Så fik jeg handlet lidt af hvert. Sønnens fødselsdagsgave er i hus! Jeg ved virkelig ikke hvad vi har tænkt på, i den forbindelse og jeg er sikker på, at vi mere end en gang kommer til at råbe, "skru så ned"! Men han bliver SÅ glad og så er det jo det hele værd. Bbilleder kommer på søndag, når sagerne er pakket ud.. Ansigtsløftningen til Filofaxen er også købt, så jeg ved godt, hvad min aften kommer til at gå med.... Alle fødselsdage og mærkedage skal skrives over på de nye sider, ellers er jeg lost! Og ja, jeg er godt klar over, at min mobil telefon har kalender og at man kan få alverdens håndholdte aggregater, der kan klare ærterne, men jeg holder mig til den gamle trofaste bog.


                           

Og den trænger, for jeg syntes åbenbart det er helt ok, at skrive meget vigtige oplysninger ned på kaffeposer.....Hmmm.

Min gamle Diddel kuglepen har fået fornemt ledsagelse af.....

En lilla super pen. Godt nok uden tingel tangel, men den skriver også lilla, så den skal jeg nok få for mig selv..

mandag den 15. november 2010

What a week....

Det her bliver ikke en af de uger, hvor jeg piber.
Jeg har pænt travlt, med 40 timer på vagtplanen, men også med en masse andre ting.
I morgen skal vi have en sød nabo på kaffe og jeg må ud og finde en super kage, for hun tager sig altid så godt af os, ellers ved jeg, at hun har en svaghed for æbleskiver og det er jo lige årstiden for det....
Onsdag står den på gave indkøb til sønnen, der fylder 11 på søndag. Jeg er efterladt med en ønskeseddel, der lige så godt kunne være på russisk, jeg har ingen anelse om hvad det meste er, pc spil o.lign., men drengen har været så venlig at skrive hvor ting kan købes, så er jeg da så langt. Føler mig så gammel, for jeg kan godt huske, da jeg satte mine forældre i samme situation og mente, at de var SÅ pinlige og old nordiske... Håber jeg bliver sej igen, når der er børnebørn der skal passes!
Der skal også købes ting til tasken. Filofaxen skal have nyt indhold og en ansigtsløftning... den trænger. Hvert år køber jeg den kuglepen i butikken, der skriger mest til himlen. Helst pink, med daller værk og fjer, for den er der nemlig ikke nogen der lige snupper. Jeg bliver grinet af, stemplet og udsat for kollegial mobning, men jeg har ALTID noget at skrive med, så tá den!
Torsdag står den på VOLBEAT koncert. Denne gang en koncert med over 68 fans og ingen ubehagelige overraskelser til manden.
Fredag skal ulden under huen tæmmes, har den sidste uge haft fuglerede, der hvor der skulle være dyr, asymmetrisk, fancy, mode frisure. Til doktor og have mit energigivende prik. 
Begynde weekend med god vin og dejlig kæreste ups, ægtemand, (han skulle jo nødig tro, at jeg har sådan en´) ;-)
Lørdag står på hygge og søndag på brunch, som sønnen har bestemt, at vi skal på hans fødselsdag.
Jeg tror det bliver en god uge....

onsdag den 10. november 2010

Igen og igen, og.......

Så er vi her igen, igen, på den der ligegyldige årstid.
På de fleste af de blogs jeg følger, kan jeg dag efter dag, læse om efterårs tristhed og jeg kan desværre kun være enig. Energikontoen er i minus og ugideligheden i top. Dette er årstiden hvor jeg venter, alting kommer senere, om et stykke tid eller lige om lidt, men det sker intet NU!
Mine "TO DO" lister er altid ens i november. Købe fødselsdagsgave til sønnen, lave julegavelister, købe ny kalender, købe regntøj, forberede juleriet i Jensen hjemmet, invitere mennesker til fest, jul og nytår, skrive julekort og ønskeseddel og alt det andet, der høre november til... Sådan ser det ud hvert eneste år.
Havde jeg så bare energien, men november er og bliver aldrig min ven.
I dag er jeg dømt til, at sidde meget stille i sofaen. Med sandpapir hoste og en mave, som jeg de sidste timer, ikke har kunnet stole en dyt på. Så jeg har forbudt mig selv, at drikke kaffe og spise blødt mad, men sat min hals og mave på en kur af, kiks, juice, brusetabletter og anti puppe piller....
Så når jeg nu alligevel sidder her, må dagens TO DO være, at lave et utal af TO DO lister.

torsdag den 4. november 2010

68

68, det var hvad jeg kunne tælle til igår.
Ikke fordi jeg havde kigget for dybt i fadbamserne, men der var ikke flere publikummer til Bjørn Berge, end 68.
Men det betød ingenting, for han er så cool, og gemalen var solgt fra første nummer.....

onsdag den 3. november 2010

Rock tøs!


Når gemalen invitere sin kone til rock koncert, er der skam ingen smalle steder. Det kan f. eks. være AC/DC i københavnstrup, med god mad, fint hotel og de bedste pladser huset kan tilbyde. Nej, nej, hans lille rocktøs skal da ikke mangle noget....
Når hun så vil gøre lidt gengæld, sker det under lidt andre forhold.....
Som regel er det en kunstner, hvor fanskaren, mildest talt, er til at overse. Sidste gang jeg brillierede med et af mine påfund, var til en BAAL koncert. 100 mennesker der sad i rundkreds, i strømpesokker og drak økologiske Thy øl.... Han var ikke ovenud imponeret, gemalen!
I aften er så ingen undtagelse...
Bjørn Berge

En Mand (norsk), en guitar (amerikansk)
og så fyrer han den for vildt af!
Det vil komme meget bag på mig, hvis vi bliver meget mere en 100 mennesker.
 Men så kan den kære Bjørn jo også nå, at snakke med os alle sammen!
Ja, jeg glæder mig!


Related Posts with Thumbnails