Telefoni himstragims...

Jeg har jo også fået en af disse nymoderne telefonimaskiner. Jeg er ikke særlig nørdet, men når man nu engang har den, skal den dælme også bruges. Manden mente, at jeg nok kunne hygge mig lidt med en IPhone og han fik ret, for jeg elsker den!
Skal bare lige prøve om den også virker til at blogge med. Vi har hjemmehygge dag i nattøj og jeg finder på den ene overspringshandling efter den anden, for at slippe for flyttekasserne, vi når det nok!
God tirsdag til jer derude!

Væk med det!

Så er der dømt juleferie til fru Jensen, og hun har ikke tænkt sig at sidde alt for stille.
Vi har haft en dejlig jul, ja, det vil sige, det fik vi da jeg var holdt op med at hyle over, at vi skulle undvære sønnen. Han skulle holde jul sammen med sin far og det er helt ok, men det er den sværeste tid på året, at undvære....og jeg hader det!
Nu er han retur og vi putter på sofaen, under tæppet og det er lige der, det er bedst at være.
I dag er julen pakket ned, plus et par flyttekasser med andet godt og blandet. Så plejer jeg, at købe mig fattig i tulipaner og andre blomster, der minder mig om, at der engang kommer forår og varmere tider. Men ikke i år, nu skal der pakkes!
Der er over en månde til, at huset skal være tomt og overdrages til de nye ejere, med det er godt at komme i gang.
Snakken går konstant om det nye hus. Vi er så småt gået i gang, men er ved at blive vanvittige af ventetiden.

De næste par dage skal gå med, at pakke flere kasser, inden vi drager til Mols på nytårferie.

                                       Glædelig bagjul...

Glædelig jul.

En hund efter sne....

Det sner voldsomt i Aalborg.

Jeg kan godt lide sne, med i begrænset mængder....

Nu syntes jeg bare det er besværligt og træls, at flytte rundt på.

Louie er ikke enig, han elsker det!

MEGA og mini...

Skal jeg være helt ærlig, så er indretning ikke lige min stærke side. Jeg har så svært ved, at forestille mig hvordan det kunne se ud, og når først tingene har fået en plads, står de der i årevis. Men jeg vil så gerne have et hjem, hvor man kan se hvem beboerne er. Ikke nødvendigvis fancy design og dyrt håndværk, men gerne en kommentar om, at det er da en typisk Menanne lampe, så er jeg sådan set ligeglad med, om andre folk bryder sig om den.
Og a pro pro lampe, så han jeg fundet LAMPEN! Typisk en, kun jeg ville vælge. Jeg så den i et boligblad, men kunne ikke finde navn eller pris, så jeg skød det hen med, at den sikkert også var hundedyr. Men det er den ikke, for dagen efter så jeg den i en butik og endda på tilbud.

Så tænker du, "Jammen, der er jo bare en almindelig arkitekt lampe", og ja, måske, men den er 1.80 cm og kæmpestor. Jeg er forelsket....
Den kunne jeg godt se i min nye stue. Jeg bliver bare aldrig gammel nok til, at se det smarte i en fornuftig standerlampe med plisséskærm. Det må godt være lidt sjovt.
Bag lampen kunne jeg tænke mig, en lille hylde med miniature design møbler. Rigtig lege med størrelses forhold, det passer mig godt!



Så skal jeg bare lige have overtalt manden til også, at syntes om idéen, men han har et par malerier som han gerne vil have op, så måske vi kan indgå lidt ægteskabelig kompromis.

Min blad pusher...

Jeg køber mange boligblade, elsker at bladre rundt, lave æselører og drømme om hvordan vi kunne bo.
Men lidt nærrig er jeg også, så jeg køber bladene hos min mekaniker, ja, du læste rigtigt. Han har et lille venterum, med internet, kaffe automat og stakkevis med alle mulige forskellige blade. Blade der er givet videre til Røde Kors, som man så kan få til 10-15 kr. og de får overskudet. Helt genialt.
Så når jeg skal have skiftet dæk eller lavet noget på den gamle Opel, bliver jeg gerne og venter. Så får jeg tjekket min mail, køber en kop kaffe, som koster et par kroner, ( Kaffen betaler mekanikeren, men man smider et par kroner i Røde Kors bøssen), så sortere jeg alle bladene og finder nemt 8-10 boligblade, et par golfblade til manden og bilblade til sønnen. At besøget ved min søde mekaniker, altid ender med en kæmpe regning, er jo hverken hans eller Røde Kors skyld, så jeg hygger mig vældigt, når jeg nu alligevel er der.
Jeg har hørt, at bl.a. også tandlæger og sygehuse har denne blad ordning. Total win/win.....

Stor shoppe...

Vi har været på handlen idag og brugt MANGE penge.
Ikke en julegave er der blevet købt, men andre gode sager.
Vi har købt seng, en rigtig god seng og jeg glæder mig som et lille barn til, at den bliver leveret ude i det nye hus. Der er bare alt for lang tid til endnu....
Senge er aldrig noget jeg har gået op i, og har arvet op til flere gamle senge fra familie og venner. Nu skal det ikke lyde som om jeg er oldgammel, men det er altså en af de ting der ændre sig med alderen....
Komfort og kvalitet, lige når det gælder senge, er altså vejen frem. Men mange andre ting er jeg fløjtende ligeglad med, men her var vi enige om, at nu skulle den have hele armen, (ja, måske også fordi vi fik et kæmpe tilskud til dem i bryllupsgave).
Så i dag er der købt superseng, også til sønnen, samt gode puder og lagner. Sådan! Vi skal så leve af brød og vand hele januar, Men er januar ikke også højborgen for mislykket slankekure, så det går nok, i det mindste kommer vi til at sove godt.....

Uretfærdighed.

Her kommer der nok et lidt atypisk indlæg. Men jeg er rasende.............
Jeg har lovet, både jer og mig selv, at bloggen ikke skal bruges til mavesure små politiske opstød. Det  er ikke fordi, jeg ikke har rigeligt af den slags, men de skal ikke serveres her.
Det er nu også mere en grusom uretfærdighed, jeg vil dele.
Jeg har en meget kær kollega, ikke kun vellidt af mig, men simpelhen af alle. Hun er et af de få mennesker, som bare traver lige ind i folks hjerter og gør ens dag fantastisk. Hun er nok et af de sjoveste mennesker jeg kender og ingen går fri for en kærlig kommentar eller tør konstatering. Hun er sød, omsorgsfuld og så er hun klog, så men lytter når hun taler, for hun har noget at sige.
Alle de grimme ting, sker altid for naboen, men en dag skete det for hende.
Hun fik kræft.
Kræft af den rigtig grimme slags og jeg kan skrive en lang historie om, alle de grusomme ting hun skulle gå igennem. Men det vil jeg ikke, for det er hendes historie at fortælle.
Vi græd mange tårer, for fanden hvor var det uretfærdigt, at så mange frygtelige ting, skulle lande på hendes skulder. Hun var helt utrolig modig og stærk, og hun kom igennem, helbredt!
Efter mange undersøgelser finder man ud af, at hun har haft en sjælden form for brystkræft. Hun får at vide, at der vil være meget stor sandsynlighed for, at hun vil få kræft igen og det eneste hun kan gøre forebyggende, er at få bortopereret bryster og underliv.
Det vælger hun at gøre og er i øjeblikket i gang med de store indgreb.
Hun kontakter forsikringen, for at høre hvor hun står. Hun er dækket ved varig mén, men får at vide, at hun står imellem 2 valg, hvoraf den ene siger "kræft og hele pakken igen" eller "operation x 2 og så leve livet uden alt for mange bekymringer, men med en varig absolut nedsat funktion i begger bryster og ingen æggestokke - ja så er hun ikke dækket ind - det er ingen varig mén, at give afkald på sine indre og ydre organer for at overleve.
Her knækker filmen fuldstændig for mig....
Hvem dælen er de mennesker, der sidder og beslutter, at men kan gå igennem livstruende sygdom, efterfulgt af tab af organer, uden mén. Mister man en tommeltot er det 10% mén, værsego´...
Jeg har tænkt mig, at ringe til min forsikring på mandag og høre hvor jeg står, hvis jeg nogensinde skulle ende i sådan en situation. Så kan det jo være, at jeg bliver nød til, at shoppe rundt, til jeg finder et selskab, der har etikken og menneskeligheden i behold, ja, hvis sådan et altså findes.
Måske du også skulle ringe og høre......

Ud i det blå.

Det er så koldt, at jeg næsten ikke kan tænke....

Men det er også smukt!...

Hav en dejlig dag.

Mere pynt.

Julepynt med humor.

De her er lavet i vat og nylonstrømper, af min svigerinde.

Men de skal også afprøves i marcipan.

Mon nogen vil spise dem?

Ham her gemte sig i et skab, da manden og jeg kun var kærester og ikke delte adresse.

Pludselig var han der bare, hvor mon han kommer fra?

Pink julekugler og kunstig sne kommer ikke ind af min dør.

Jeg er til rødt og natur.

Og sådan bliver det ved med at være..

Det er ikke alting man behøver at forny.

Jeg har prøvet at være med på julemoden. For nogle år siden, var sort og sølv lige sagen og det blev så bragt til huse. Det skulle være ultra smart, men det holdt kun en uge, så fjernede jeg alt det sorte. Det passer bare ikke til jul.

Hjerter....

Jeg er ikke så vild med nisser. Jeg har faktisk aldrig samlet på pynt eller gået særligt meget op i farver og sådan, og det afspejler sig også på min, meget farvestrålende julepyntskasse.

 Vi fik dette guld hjerte i bryllupsgave, af en sød nabo. Måske det er et godt bud på fremtidens pynt til kassen. Det er rigtigt fint og passer godt på min granranke i stuevinduet.

Ellers syntes jeg bedst om hjemmelavet og blødt pynt.

 De her hjerter er fremstillet af ting fra restekassen og passer også fint på ranken.



Mobil Bling Bling....

Jeg købte en ny mobiltelefon for et år siden og den har jeg ikke været heldig med. Ud over at holde batteri længe, kan jeg ikke stole en disse på den. Absolut ingen dækning, selv om teleselskabet siger, at jeg bor lige durk i midten af et HOT SPOT.... ja, ja, så siger vi det, men jeg har altså kun held med at opnå dækning, når alle elektriske apparater i huset er tændt, jeg står på et ben, med en grydeske i den ene hånd og morser fadervor til  den hellige mobilgud.
"Det er mobilen der skaber sig", siger selskabet så og skifter indmad og netværkskort, det har de gjort flere gange, men det hjælper ikke en pind.
Jeg har længe gerne ville have en ny mobil, men har haft svært ved at gennemskue, hvilken en det skulle være. Jeg har mest set efter musik mobiler, da jeg gerne vil have musik og lydbøger, til de lange gåture med hunden.
Så fik manden i huset nok, af mit piberi og købte denne her:.......


                       

Total blær og Bling Bling, og jeg har ikke en dyt forstand på at bruge den, men jeg øver mig, MEGET! Jeg har heldigvis et par kollegaer der giver rådgivning, når jeg har brug for krisehjælp.
Og lur mig, om jeg har bedre dækning med den nye mobil....... NOPE! Ikke det der ligner! Så nu er jeg orker jeg ikke mere, jeg flytter selskab.....
Han siger selv, at han ikke er god til at komme med blomster, med hvis det her er trøstepræmien, så går det nok! Jeg er en heldig trunte.....

Nyt par i huset....

Jeg har taget det lidt med ro, men alt juleriet i år. Jeg regner med, at vi så småt begynder at pakke alle vores pakkenelliker, i løbet af december. Den står på flytning først i det nye år, og når først vi begynder at pakke, emmer hytten her, når ikke ligefrem af varm julestemning. Vi skal ikke holde jul og nytår herhjemme, så at det står flyttekasser rundt omkring, gør ikke noget.
Alligevel syntes jeg, at der skulle lidt nyt pynt til og da jeg de sidste år har ønsket mig Maileg nisser, uden at få nogen, kunne jeg ikke stå for Susis tilbud om, at købe nogen af hendes. Susi har bloggen "indretning med farver", hun har meget Maileg og i den grad forstand på at pynte op. Hendes små stilben med fantastiske ideér, er virkeligt et besøg værd. Men hun syntes altså, at hun havde nogle nisser i overskud, som hun ville sælge ud af og dem måtte jeg jo have et par stykker af.



De er hverken kønne, søde eller nuttet, men jeg elsker dem. Det naive udtryk er helt genialt...

Bedre sent end aldrig...

Jeg lovede vist, for snart nogle uger siden, at vise sønnens fødselsdagsgave.........

Det er helt utroligt hvad der kan komme ud af lyd, fra så lille en forstærker....... Godt at han har hørebøffer og at han er flink til at bruge dem.