Det er ikke en sprudlende energi jeg døjer med, men en voldsom kløe, af den kontrast væske, den søde narkoselæge sprøjtede forkert ind i min arm. Jeg er virkelig sølle idag og har vildt ondt af mig selv. Den nagende dårlige samvittighed over igen, at svigte på arbejdet, er heller ikke at fornægte, men der er ikke noget at gøre ved det, jeg skal have ro, varme og hvile, hvis jeg skal blive hel igen. Ja, jeg siger det, men tror ikke helt på det!!
Det er åbenbart lige meget hvor febersvimmel jeg er, så stopper ide' tænkeren aldrig. Det er som om, jo mindre jeg kan lave, jo mere får jeg lyst til at lave. Jeg kan ikke "slå fra" og bare glo film eller se dårlig formiddags tv... SKAL have noget i hænderne!
Jeg hader normalt, at det så småt begynder med juleriet i oktober, men i år skal vi holde jul for første gang og jeg glæder mig.
Det har ikke været nemt, når nye og gamle familie konstallationer skal gå op, så alle bliver glade, men det er lykkes.
Ny familie og nye traditioner, kræver at vi mærker efter og bliver enige om, hvad der er vigtigt for os. For mig betyder det også, at jeg i den grad er bagefter med julepynt. Det nye hus er jo ca. dobbelt så stort, som noget jeg nogen sinde har boet i, så min lille kasse med lidt nisser i, rækker ikke langt! Så jeg er gået igang med at udvide pynt beholdningen.
Jeg er startet med et tæppe til juletræet. Det er langt fra færdigt, men det bliver godt! Manden blev straks meget bekymret over tæppets manglende bagside. Han har åbenbart trukket rundt på mere end et tungt træ, ved at hive i tæpper, så jeg har lovet, at forstærke kluden! Sød, det er han nu! Og meget praktisk tænkende!
Der skal broderes navne og pote aftryk på. Hækles små hjerter og stjerner, der skal syes på. Tror kunsten bliver, at stoppe i tide, så der ikke går Gertrud Kartoffel avler i den....
