Inde have.

Jeg har kun en eneste fridag i denne uge, nemlig i dag, for i går stod den på arbejde. En gang om året holder vi forårsmarked på min arbejdsplads. Flere afdelinger slår sig sammen, så det er det rene slaraffenland af blomster, håndarbejde, ting til haven, lys, bolchekogeri og ikke mindst gensynsknus af tidligere brugere, beboere og kære kollegaer. Selv om det er slidsomt og koster en fridag, er det rigtigt hyggeligt og det hele værd.
Jeg havde håbet, at min eneste fridag, skulle bruges i haven, med at få plantet minihaven i mit vindue og på sybordet, ud i potter og krukker.
Men her pisker regnen ned og efter et besøg på DMIs hjemmeside, ser det heller ikke ud til, at det kommer til at ske de næste mange dage.

Basilikum til årets mange salater.

Pyntegræskar bare for sjov....

Samosa der lukker bladene ved berøring, fordi det er sært!

Lørdag med Louie.

Jeg tror dagens udsigt bliver min dejlige Louie og dårlige serier i tv. Er sofa indlagt af manden, da jeg er febervarm, øm, grim og med uforklarlig blodtud.
Jeg syntes ikke at jeg skal ligge her... Jeg skal sy! Biksen i københavnstrup skal have en ny sendning, Amiobutik lukkes ned og ny blog biks oprettes... Jeg har ikke tid til det her pjat.
Jeg har STORE planer, men er også godt dum hvis jeg ikke lytter, når kroppen skriger: "RO, tak". Så lige nu bliver jeg her!
( selv om det ikke passer fruen!)

- Posted using BlogPress from my iPhone

Sne og hjemmebag.

Det var hvad det kunne blive til idag.
Boller til skuffen og et brød til fryseren, af den gode slags, med solsikker og mandler.
Jeg har skovlet sne idag, STORE mængder, og sidder nu med arme der er dobbelt så lange, som da jeg stod op i morges...
Hvis jeg skulle have et indianernavn, skulle det uden tvivl være "kvinden der ligger på jorden i vinter halvåret", også idag satte jeg mig på røven! Har ikke tal på hvor mange gange det er sket i år. I det mindste slog jeg mig ikke og var super underholdende for dem der så mig.

Hyggedag.......

Det bliver ikke til meget, fra mig, for tiden. Vi pakker, går på arbejde og pakker lidt igen. Ikke lige materiale til vanvittige spændende indlæg fra mig. Flyttekasser i hobetal og totter af støv, jeg ikke anede, vi var de lykkelige ejere af, pibler frem. Men vi har god tid, vi skal ikke være færdige før 1. feb. men det er godt for os at pakke, så kan vi se at det er snart... For nu kan vi snart ikke vente mere.
Men sådan skulle det ikke være i dag.
I dag skulle vi bare være kærester!
Bytur, Aalborg centrum, lørdag formiddag..... der er vi et særsyn. Jeg vil hellere handle fredag inden lukketid, end at dele midtbyen med tusindevis af mennesker med alt for god tid, skulder mod skulder, i kø en lørdag morgen. Jeg orker det ikke. Jeg er faktisk ikke den store shopper og er heldigvis gift med en mand, der har en gudsbenådet evne, til af finde det det meste, af det vi mangler, på nettet.
Lørdag her i huset, bliver brugt langsomt, helst på avis, kaffe og radio for mit vedkommen, pc nørderi for mændene og nydning for hunden, for der altid er en, der vil klø lidt bag øret.
Men i dag stod vi udhvilet og morgen friske, i centrum, før butikkerne overhovedet havde tænkt på at åbne. Der var helt stille.... det fik dog hurtig ende, og vi krøb i ly og læ, spiste lang og god morgenmad.
Vi havde ikke en plan og gik bare rundt, eller jeg havde ikke en plan, manden havde en mission, Menanne ny jakke! Jeg hader at købe tøj og kommer tit hjem med feberkøb, for jeg syntes det er svært. Jeg har erkendt, at vinterfrakken min er død, den er slidt og bare ikke pæn mere. Men at finde en´der passer til min brede bag og mangel på centimeter, er en anden sag, så jeg havde ligesom udsat projektet på ubestemt tid.... Men sørme om jeg ikke fandt hele 2 jakker, der kunne klare skærene, manden købte dem på stedet... Han kender mig og syntes det er tåbeligt, at jeg ikke bare køber tingene, når jeg mangler! Havde jeg penge nok, ville jeg spendere dem på en personlig shopper, så slap jeg! Men missionen lykkes!

En ultra lækker uld frakke.

Kender man mig bare lidt, vil man ikke tro, at jeg ville købe en frakke i sølv.

Men hvorfor ikke!

Den er så sej!

 Efter denne sindsoprivende oplevelse, skulle jeg både have nikotin og koffein i blodet, det virker så beroligende, på ingen måde sundt eller i overensstemmelse med eventuelle nytårsforsæt, men godt!

MEGA og mini...

Skal jeg være helt ærlig, så er indretning ikke lige min stærke side. Jeg har så svært ved, at forestille mig hvordan det kunne se ud, og når først tingene har fået en plads, står de der i årevis. Men jeg vil så gerne have et hjem, hvor man kan se hvem beboerne er. Ikke nødvendigvis fancy design og dyrt håndværk, men gerne en kommentar om, at det er da en typisk Menanne lampe, så er jeg sådan set ligeglad med, om andre folk bryder sig om den.
Og a pro pro lampe, så han jeg fundet LAMPEN! Typisk en, kun jeg ville vælge. Jeg så den i et boligblad, men kunne ikke finde navn eller pris, så jeg skød det hen med, at den sikkert også var hundedyr. Men det er den ikke, for dagen efter så jeg den i en butik og endda på tilbud.

Så tænker du, "Jammen, der er jo bare en almindelig arkitekt lampe", og ja, måske, men den er 1.80 cm og kæmpestor. Jeg er forelsket....
Den kunne jeg godt se i min nye stue. Jeg bliver bare aldrig gammel nok til, at se det smarte i en fornuftig standerlampe med plisséskærm. Det må godt være lidt sjovt.
Bag lampen kunne jeg tænke mig, en lille hylde med miniature design møbler. Rigtig lege med størrelses forhold, det passer mig godt!



Så skal jeg bare lige have overtalt manden til også, at syntes om idéen, men han har et par malerier som han gerne vil have op, så måske vi kan indgå lidt ægteskabelig kompromis.

Min blad pusher...

Jeg køber mange boligblade, elsker at bladre rundt, lave æselører og drømme om hvordan vi kunne bo.
Men lidt nærrig er jeg også, så jeg køber bladene hos min mekaniker, ja, du læste rigtigt. Han har et lille venterum, med internet, kaffe automat og stakkevis med alle mulige forskellige blade. Blade der er givet videre til Røde Kors, som man så kan få til 10-15 kr. og de får overskudet. Helt genialt.
Så når jeg skal have skiftet dæk eller lavet noget på den gamle Opel, bliver jeg gerne og venter. Så får jeg tjekket min mail, køber en kop kaffe, som koster et par kroner, ( Kaffen betaler mekanikeren, men man smider et par kroner i Røde Kors bøssen), så sortere jeg alle bladene og finder nemt 8-10 boligblade, et par golfblade til manden og bilblade til sønnen. At besøget ved min søde mekaniker, altid ender med en kæmpe regning, er jo hverken hans eller Røde Kors skyld, så jeg hygger mig vældigt, når jeg nu alligevel er der.
Jeg har hørt, at bl.a. også tandlæger og sygehuse har denne blad ordning. Total win/win.....

Svamp

Man skal ikke være længe i blogland, før man finder ud af, at folk har noget med ugler og svampe....
Så se lige hvad jeg har fået:

Sønnen har ryddet op i sine skuffer og fandt disse. En kalender pakkegave fra sidste år, som han fik på skolen. De er syet af en mor i klassen. Hun er fra grønland og kan virkelig noget med perler. Jeg tror ikke lige drengen sætter pris på godt håndværk, så de måtte godt gå videre til mig... De er da fine.

Forfra og om igen...

Så fik jeg handlet lidt af hvert. Sønnens fødselsdagsgave er i hus! Jeg ved virkelig ikke hvad vi har tænkt på, i den forbindelse og jeg er sikker på, at vi mere end en gang kommer til at råbe, "skru så ned"! Men han bliver SÅ glad og så er det jo det hele værd. Bbilleder kommer på søndag, når sagerne er pakket ud.. Ansigtsløftningen til Filofaxen er også købt, så jeg ved godt, hvad min aften kommer til at gå med.... Alle fødselsdage og mærkedage skal skrives over på de nye sider, ellers er jeg lost! Og ja, jeg er godt klar over, at min mobil telefon har kalender og at man kan få alverdens håndholdte aggregater, der kan klare ærterne, men jeg holder mig til den gamle trofaste bog.


                           

Og den trænger, for jeg syntes åbenbart det er helt ok, at skrive meget vigtige oplysninger ned på kaffeposer.....Hmmm.

Min gamle Diddel kuglepen har fået fornemt ledsagelse af.....

En lilla super pen. Godt nok uden tingel tangel, men den skriver også lilla, så den skal jeg nok få for mig selv..

Affaldsguld

Jeg har været på besøg hos vores lokale vinhandler. Jeg skulle købe en gave til vores søde nabo, der nu i et halvt år, har opbevaret 20 flyttekasser for os. Huset er jo ikke solgt endnu, så måske kasserne skal stå der lidt endnu, så vi måtte lette vores samvittighed og gøre de mange kasser lettere af sluge.

Naboen er vinmand, så det var en nem gave...

Sådan en butik er ikke hverdagskost for mig og jeg måtte lige snuse lidt..... og smage lidt, blev det også til. Mums....og af store flotte vinglas, ikke de små plastik snaps glas, jeg ofte ser i mit ellers pæne supermarked.

Der var faktisk rigtigt hyggeligt, med levende lys, god stemning og så alle de her trækasser.

Jeg måtte spørge om de måske kunne købes, det kunne de ikke, men jeg kunne få dem ganske gratis, for butikken var ved at drukne i dem.

"er 10 stk. nok?" spørger manden...

nja... måske lige i overkanten, så jeg rejste derfra med 3 fine kasser i top stand...

Mange tak!

Nu var jeg jo ligesom i butikken, for at købe mig til godt vejr, med alle flyttekasserne, så giver det jo slet ikke mening, at komme slæbende med en masse nye.

Og hvad i alverden skal jeg bruge dem til?

Tror jeg i det skjulte er begyndt, at samle ind til mit helt eget krearum, når vi engang flytter.

Jeg skal nok finde på noget!

Hunden syntes det var noget mærkeligt noget, med alle de kasser, så tæt på hans kurv...

"Du forstyrrer" bjæffede han.

Så blev der også taget en par fotos af ham....

Det var helt ok, så det var nok bare opmærksomhed han manglede....

         

En dum dag...

Kender du det, at nogle dage bare er dumme. Dagen i går var bestemt en af slagsen. Vi havde jo høje forventninger til, at det unge par, der havde øje på vores hus, også ville købe, men, så havde de lige deres forældre med på en kikker og så blev svaret nej. Jeg tænker, hvorfor i alverden skal de bestemme det? Men sådan er det nu engang og vi må håbe, at der snart melder sig nye købere. Men det er jo til at blive vanvittig af. Vente, vente, vente. Vi glæder os alt for hurtigt, lige så snart der bare sker lidt og det sætter gang i alle drømmene og forventningerne. Dermed blive vi også det mere skuffet, når det så viser sig, at være en storm i et glas vand. Vi blev hurtigt enige om, at hvis vi ligger bånd på sig selv og ikke kan glæde os, så er det ikke noget ved, men så må vi også være villige til, at tage de dumme dage!

Foto lånt af Nikoline Werdelin

I byen

Jeg er blevet luftet i dag. Efter at have tilbragt de sidste dage på sofaen, trængte jeg til at komme lidt ud og turen gik til midtbyen. Jeg er bestemt ikke frisk endnu, men manden i mit liv havde en sjælden fridag og kunne lokkes med ind til byen.
Jeg havde hørt rygter om en ny is bar og det skulle prøves.... og det var rigtigt godt. MUMS. Bestemt et besøg værd.



Jeg fik tanket op ved Anna og Clara, gavepapir, lys, muffins forme og sugerør, i ved, ting man kun køber i den butik.
Brød fra Penny Lane og humus blev indkøbt til aftensmad og et par gamle film fra Læsehesten hjembragt. Pæoner står i en vasen og venter på at springe ud, så selv om det stadig gør lidt ondt i halsen, kan jeg ikke klage over min dag.
I morgen står den på, at klippe hæk. Det skulle blive godt vejr, det er vist også det mest positive, der er at sige om det..... Det er ikke nogen hemmelighed, at min vækst gik i stå omkring dværg, så jeg kravler rundt på stiger og skamler, når den hæk skal klippes, men det skal jo gøres.

Feber tanker...

Snotnæsen fra i går, koster en sygedag fra arbejde i dag.... øv. Når nu jeg ikke skal se fodbold og jeg har sovet de sidste 2 dage, kan jeg jo godt krybe under tæppet og blogge lidt. Så nu er jeg vist up to date, med de blogs jeg følger, plus et par nye. På en af de meget aktive blogs, læste jeg om nogle tanker, om det at skrive på bloggen. At det er en hårfin balancegang, at skrive personligt uden at blive privat. De fleste af de blogs jeg følger, er rigtige gode til denne kunst. Jeg er helt stoppet med at skrive på Facebook, netop fordi det blev alt for privat. Alt kommer på der, måske det bare er min "vennekreds" der ikke har noget filter, men det blev lidt trivielt i længden. Derfor valgte jeg at blogge i stedet for. De blogs jeg følger, er mest sider om have, hus og DIY, men ind i mellem sker der ting. Mennesker får børn, bliver syge, bliver friet til, bliver gift, mister nogen eller ender i grimme bilulykker, så skriver de om det, og BANG så er man involveret. Jeg har flere gange, stortudende, sendt den bærbarer videre til min kæreste... "Læs lige her, der er så sørgeligt" Hulk. Eller jeg er blevet rørt over dejlige historier, om børn og kærlighed.
Måske er det ikke så farligt, at blive privat, Herregud, vi viser hinanden hvor vi sover, hvad vi spiser og har vi købt nyt undertøj med en fed detalje, ryger der også et foto på af det....
Jeg tror, at grænsen for mig er, når folk lukker galde ud. Blogs der starter med "Jeg syntes det er for dårligt", eller små politiske sure opstød, springer jeg let og elegant hen over. Men livet er jo også mere end vores blomster i haven, loppefund og bageopskrifter. Det er også hårdt og træls, med syge børn, dumme mænd og alt for lange dage på arbejdet. Må og kan vi ikke godt dele det på en sober måde?
Ja, bare en tanke fra mig, eller måske er det feberen der taler... :-)

God dag til dig.

Marianne