Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

tirsdag den 15. februar 2011

Bogforelsket......

For et halvt år siden, skrev jeg et indlæg om en drøm.... At jeg en dag ville få plads til, at have alle mine bøger samlet og inddelt i farver.

Nu har min far lavet denne fine reol til mig, der er ikke plads til alle bøger, men dem der står i den, skal under ingen omstændigheder, inddeles efter farve. 
For så får jeg KULLER!!!...
Hatten af for fine modelfotos, det passer bare ikke ind i rigtige hjem.
Jeg må have orden, de må stå efter emne og forfatter. 
Alt andet giver jo ikke mening... men det ser cool ud!


Jeg var så heldig, at få lov til, at købe et par brugte bøger af Susi...
Nogen gange er andres affald, nogens guld.
2 havebøger af Signe Wenneberg..
Jeg er vild med Signe...
Mere om det en anden dag.


Alle bøger står på min ønskeseddel, så at se dem samlet og til billige penge, kunne jeg ikke stå for.
Tildas Hus har jeg længe gerne ville eje. Umulig at opdrive, men nu lykkes det.
Tak Susi.
Tilda er så fint, men også i en lidt anden skala end jeg plejer. Her skal tålmodet og de små sting findes frem.
Men jeg glæder mig til min første engel flyver ud af symaskinen.
Det skal prøves.!

tirsdag den 20. april 2010

Haveterapi

Jeg har tidligere nævnt Signe Wenneberg og jeg kommer sikkert til det igen. Jeg stiftede første gang bekendskab med hende, da hun lavede en række haveprogrammer. Siden har jeg læst nogle af hendes bøger og jeg følger hende næsten dagligt på Facebook og hendes blog. Hun kan lidt af hvert, men det er aldrig kedeligt, at læse noget der kommer fra hendes hånd. Hun skriver om mange forskellige ting, senest en bog om skilsmisse, men i denne bog om haveterapi, fortæller hun om hvad haven og naturen, kan gøre af gode ting for os.
Jeg har mange gange selv oplevet, hvad en tur rundt i haven kan gøre for humøret og jeg har i mit arbejde med udviklingshæmmede, som socialpædagog, flere gange brugt haven som en aktivitet. Og det virker..... alle jer der kan lide at gå i haven, ved godt hvad jeg snakker om.
Haveterapi er i Danmark anerkendt som terapiform, til f. eks. stressramte.
Spændende læsning!


Her er hvad hun selv skriver om bogen:
Her er min nye havebog – som ikke tager udgangspunkt i at du har en have, men i at vi som mennesker får det bedre af at komme udendørs. Når vi har en have – og det har de allerfleste danskere på den ene eller anden måde – så har vi også et rekreativt område, hvor vi kan stresse af, være ”væk” og have små gøremål af den type, som vi er determinerede til at udføre. Monotone opgaver som vore forfædre har udført i generationer og som er forsvundet fra vores ”komplicerede” liv, hvor vi arbejder mere med computere og informationer end med dyr og planter. Ny forskning viser, at klinisk stressede patienter får det bedre af at være i haveterapi frem for i almindelig behandling. (Det virker dobbelt så godt!). Nu kommer der også haveterapi til Danmark og det kan du læse om i bogen.
Signe Wennebergs blog

søndag den 18. april 2010

Den store havebog


Jeg elsker bogudsalg og det er altid havebogsreolen, der først får et besøg. Derfor er jeg også stor fan af, at forskellige dagligvarerbutikker har fået små afdelinger med bøger. Det er ligesom et mini bogudsalg året rundt. Forleden dag fandt jeg dette pragt eksemplar af en havebog i Bilka, til den nette sum af 100 kr.
1023 siders havefryd.

Når jeg ser på min bogreol, er det ikke lige havebøger jeg mangler... men den her skreg på mig. Rigtige flotte fotos og super gode råd, som ALLE kan bruge og forstå.

Related Posts with Thumbnails