Jeg sidder i min stue og undre mig over, hvordan ting nogle gange udvikler sig på forunderlig vis.
Jeg er født og opvokset i Aalborg midtby, i lejlighed, dog med et lille frimærke af en have. Den have var min fars store hovedpine. Der blev sået græs og det blev slået, når det blev pinligt højt. Det samme skete da vi senere fik et sommerhus. Han var på ingen måde modtagelig for forslag til lidt blomster eller en enkelt tomat.
Da jeg flyttede hjemmefra, på 16 m2, skulle jeg da have en mindre køkkenhave i vindueskarmen. Og det lykkedes....
Senere blev det til en meget overfyldt altan, som endte med jeg anskaffede mig en kolonihave.
Det viste sig, at lidt urter i en potte kunne jeg finde ud af, men en hel have, en gammel og velanlagt en af slagsen, var noget af en mundfuld.
Jeg fik det gode råd, at lade haven vokse og gro i et helt kalender år og lære alle planterne at kende, før jeg gik i gang med at ændre på noget.
Det viste sig at være et godt råd og jeg forsøgte at læse mig til, hvordan man beskærer, deler planter, gøder og i det hele taget til, hvordan det hele virker.
Med det var lykken ikke gjort!
Min kære nabo Knud, som havde god forstand på have, blev meget i tvivl om mine evner, da han over hækken så, at jeg klippede alle knopperne, altså de kommende blomster, af den store rododendron. Jeg må med skam indrømme, at det kun var en af mange fejl jeg begik i min dejlige kolonihave og at jeg i de første år, ødelagde mere end jeg skabte. Med tiden lærte jeg dog en ting eller 2 og er altid som en viden begærlig igle, når jeg render ind i havefolk.
Hvorfor er det lige, at man bliver havemenneske? Guderne skal vide, at jeg ikke har det hjemmefra. I min omgangskreds er det heller ikke lige besøgene i havecentret, lus i roserne eller ukrudtbekæmpelse der er de store samtaleemner.
Jeg solgte min kolonihave og har nu en lille aflang rækkehushave. En have jeg ikke har tænkt mig at gøre særlig meget ved. Huset er sat til salg og går det som vi drømmer om, køber vi et dejligt hus med en endnu mere dejlig have.
Men den lille have skal jo passes, især hvis der skulle komme en køber forbi. Så jeg må hellere komme derud!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar