fredag den 12. marts 2010


Så var jeg ude at gå ynglings turen med hunden. Det er jeg jo sådan cirka 2-3 gange om dagen, men lige i dag var det helt anderledes. På trods af influenza feber, dunkende knoldpine og lyssky øjne, så nød jeg solen og de 5 plusgrader. Det var, for første gang i år, ikke nødvendig med vanter og uld frakken skulle ikke knappes helt op. Skønt.
Hunden var helt tændt og forsøgte at fange alle de pippende fugle, som tog bad i vandpytterne. Han hev og sled i alle de pinde, der er dukket frem under sneen og da vi mødte ynglings legekammeraten, var turen perfekt.
Nu viser Nordjylland sig ikke lige fra sin bedste side for tiden. Det er ikke forår i den forstand, at det pibler frem med små bebudere om, at varmen er på vej. Tværtimod. Her er grimt! Alt det sne vi har gået og flyttet rundt på de sidste 3 måneder, er kulsort. Her ligger stadig meterhøje beskidte driver, hvor der dukker nytårs fyrværkeri, busbilletter og hundelorte frem af det smeltet sne.
Hundelort…. helt ærligt. Og meget af det!
Jeg møder en pæn ældre mand, som er ude at gå tur med sin puddel. Jeg har mødt ham før og er ikke i tvivl om, at han er en af de hunden mennesker, der tager lorten med sig. Hans hund sætter sig og han står parat med puppeposen. Idet jeg går forbi, peger han på jorden og spøger, med et skævt smil, om han bare skal samle op efter hans hund, eller også de 12 andre hunde, der har lettet sig på denne m2.
Jeg har mange gange diskuteret med min 10årige søn, om vigtigheden i at samle puppen op. Han syntes det er ualmindeligt ulækkert, det syntes jeg nu også det er, men vi har hunden og dermed også det ansvar.
At hundeejere har tænkt, at lorten jo ikke kan ses i snevejr… de forsvinder helt… vupti. Det kan de jo have ret i, men sneen smelter, det gør lorten ikke!
Nu vil jeg drikke en kop kaffe og gå en tur med hunden…..
Og hundeejer: tag lorten med dig, så mit brune forår kan blive lysegrønt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails