mandag den 5. april 2010



Jeg har været ude og måle op i haven, til min haveplan i dag. Det er ikke fordi jeg har de helt store planer, for huset er jo sat til salg, og jeg går og venter på min drømmehave. Jeg har dækket halvdelen af haven med dug og flis, pga. skvadderkål og det ser ikke særligt smart ud, når der kommer købere og skal se haven. Dugen har lagt længe nok til, at alt ukrudtet er væk nu. Flisen kan jeg godt bruge andre steder og hvis jeg sår noget græs og planter lidt blomster, kan der godt komme til at se lidt mere indbydende ud. Som lovet sætter jeg planen på, når jeg kommer så langt.



Jeg har fundet en masse billige frø ved en købmand, som jeg har sået i dag. Lidt tomater og blomster til haven og ikke mindst 4 forskellige slags basilikum, som er i høj kurs her i huset. Hver gang jeg køber Jiffipotter kommer det bag på mig, at de kan koster så meget, men det er dejligt nemt. Jeg har før hørt om en Potmaker og har snust lidt rundt på nettet. De koster mellem 120,- og 160,- kroner og jeg tænker, at den nok har tjent sig selv hjem, i løbet af et par år. Så jeg har bestemt, at der skal komme en med posten, en af dagene. De kan købes her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails