lørdag den 5. marts 2011

På græs...

Jeg har, som så mange af jer, hentet en app til min mobil, nemlig Hipstamatic. Et retrokamera der giver nogle fede effekter. Men jeg har nu hørt fra flere, at det da er nogle frygtelige fotos, jeg ligger på bloggen. Jeg må indrømme, at siden jeg har fået min blærermås mobil, er det ikke ret meget jeg sidder ved min PC. Det er ganske enkelt utroligt hvad den mobil kan... Det betyder også, at de fotos jeg ligger på bloggen, kommer derfra og er i noget mindre størrelse, når jeg ser dem. Kan godt se, at kvaliteten ikke lige er helt i top på bloggen, retro eller ej, så fremover ingen grumset fotos. Sjov app til mobilen, det er vist også det.

                                                       Dagens hund, i en snart snefri have.
I dag har vi været på auktion, vores debut. Aalborg auktions hus åbnede dørene kl.10.00 og der stod vi parat. En stor bedrift i sig selv, at vi er uden af døren, før middag, på en lørdag......
Vi havde smugkigget på nettet, hvad auktionen kunne tilbyde og der var bestemt nogle gode ting. Så vi købte et katalog og fik et nummer til at byde med. Den første time gik med at snuse rundt og så gik det igang. 110 stk. cykler, puha det er mange, specielt når man ikke skal have en cykel... men jeg har en ualmindelig fintunet
evne til at gætte hvad de bliver solgt til og der er da rart, at have det at falde tilbage på, hvis alt andet går galt. Cykelhvisker....
3 timer senere endte det med, at vi opgav! Jeg havde flere gange fortalt sønnen om, hvor vigtigt det er at man har et max. man vil byde, inden man byder. Alligevel skal manden og jeg først til at finde ud af, hvad en eventuel reol til værkstedet skal koste, da det bliver tid til det nummer og vupti er den væk, solgt for 100 kr...hov!!!
Vi ender med, at komme hjem uden noget.
Husk til næste gang:
- Undersøg grundigt hvad der kunne være interessant at byde på.
- hør efter hvad der bliver sagt.
- ikke snakke med sidemanden mens du byder.
- Varmt tøj, varmt tøj, varmt tøj....
- En lille madpakke, hvis brændte pølser ikke lige er dig...
- Kaffe, du skal sidde der længe!
- Lidt slik i lommen, til sukkerkolde børn..

Men det var sjovt og vi skal afsted igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails