torsdag den 17. maj 2012

Trøstespise!

Når nu sommeren åbenbart ikke har i sinden at indfinde sig, så kan vi da spise den i stedet for.
Mine rabarber er meget flotte i år og jeg har været ude og hive de første kæmpe blade op. Jeg elsker rabarber, ja alle bær, i kage og grød, men desværre mener mændene her i huset, at det er en spise for babyer og folk uden tænder, så jeg må spise det selv. Vi skal til min mors fødselsdag i aften, så jeg har lavet en smuldetkage med de flotte røde stængler og lidt blåbær og brombær fra fryseren.
Bland bær med sukker og vanille, lige så surt eller sødt du kan lide. Bland 150 g smør 200 g mel og 100 g sukker og smulder (hedder det sådan?)dejen over bærene. Jeg har knust et par havrekiks hen over, så bliver den rigtig sprød. Bag 1/2 time 200 grader.
Vupti, sommer på en tallerken, jeg kan godt lide flødeskum til, eller græsk yoghurt rørt med vanille.



Jeg spiser den gerne selv, men min far er ikke så frugt forskrækket, så mon ikke han vil have en skefuld?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails