søndag den 26. august 2012

Søndagsfryd!

Her i huset prøver vi at sove længe, hvis vi kan. Det lykkes idag! Det sidste jeg hørte var, at der blev lovet/varslet regn, så planen for idag, var inde hygge, uden for mange "skal ting".
Men solen kom frem og ingen tegn på regn. Så jeg fandt den varme trøje, som jeg smed igen efter 5 min. for det varmer i driv huset. Det er blevet tømt for alt det praktiske, det lange bord, plante bakkerne og alle redskaber. Istedet for er der lavet kaffe stue! En plads i varmen til en god bog, en kop kaffe og podcasts på Ipod.



Det er toppen af hygge for mig. Mændene i huset er ikke til den slags "natur", men de kommer på besøg, når jeg har været væk for længe.



Jeg plukkede 1.5 kg tomater, der nu på 4. time står og tørre i ovnen. En liflig duft af timian og rosmarin, gør os sulten før tid. Jeg glæder mig til salat med hjemmelavet grønt og de små søde tomater. En steg og nybagt brød, bliver det også til.
Tomater har vi nok af!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails