søndag den 29. august 2010

Ve´ Hawet...

Som det anede mig, blev det en lang og travl uge og ikke tid til meget blog. Det er bestemt ikke fordi, at der ikke er sket ting og sager. Vi har skrevet under på drømmehuset, betinget af, at vi får hytten her solgt, men mon ikke det lykkes, for sørme om der ikke har meldt sig et par interesserede købere, så nu må vi se. Med den viden om, at vi nu er kommet et skridt videre imod drømmehuset, kommer også den dårlige nattesøvn og det er ikke fordi vi er bekymrede, men vi glæder os! Lige så snart jeg lukker mine øjne, render jeg rundt oppe i det nye hus og pakker ud. I går nat pyntede jeg til jul og manden bruger natten til at udtænke geniale køkken løsninger, det er sjovt, at vi er indrettet sådan.
Det var så meningen, at denne weekend skulle bruges på, at lave ingenting og sove længe. Men vupti, så ligger man der og er lysvågen kl. 7.30. Hmmm.
Det skulle være så sundt med motion, så vi kørte til Løkken og travede stranden tynd og hunden træt.



Det var Louies første tur ved vesterhavet. Han er godt bekendt med de blide bølger på østkysten, men han tog det nu i stiv arm/pote...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails