fredag den 8. oktober 2010

Indretningsdrømme.

Ejendomsmægleren siger jo at huset er solgt, men vi venter lige med, at danse tossedans og sprænge champagne-propper, til fortrydelses-fristen er ovre. Ikke fordi vi er pessimister, men vi har efterhånden en del erfaring med ALLE de ting der kan ... og i vores tilfælde, går galt, i hushandler. 
Vi har en helt klar idé om, hvad vi søger og er ikke alt for kræsne, i forhold til hvor det skal være. Så helt umuligt bliver det nok ikke. Vi har efterhånden været rundt og se en hel del huse, og bliver ikke længere imponerede over fancy indretning eller et amerikaner køleskab, i et ellers faldefærdigt køkken. Vi kan godt gennemskue, hvordan det vil se ud med vores møbler og sager. Der ud over kan jeg spotte revnet murværk og begyndene råd i træværk på 100 meters af stand, så skulle jeg blive arbejdsløs, ville jeg egne mig glimrende som byggesagkyndig. Så bare kom an!
Et krav til det nye sted er, at der skal være plads til os. Vi skal have hver vores hule!
Sønnen skal have ordenlig plads til at være 11 år, med hvad det nu indebærer af spille maskiner og trommedrømme. Nørden  ....øh, manden i mit liv, skal have lidt albuerum til hans computerpark og jeg skal have plads til symaskinen og alt mit kreagrej, uden jeg behøver, at rydde det væk hele tiden.
Selv om det pt. nok er mest vigtigt, at lede efter det hus, som skal huse os 1. feb. næste år, kan jeg alligevel ikke lade være med at drømme.


Når vi en dag får pakket ordenligt ud, har vi MANGE bøger....
Jeg har aldrig haft alle mine bøger på et sted, men det skal der være plads til, i det nye hus.
Drømte engang om en stor reol, fra gulv til loft, med glaslåger og lys... åh, så pænt, men så for et par år siden, så vi en reol som denne og vi var enige om, at sådan skulle det være... 
Sorteret efter farve......

Vi ville ikke kunne holde ud, hvis cd'er og DVD ér ikke stod i orden efter genre eller alfabetet, måske kan vi heller ikke holde til, at det vil tager en evighed, at finde en bog, men det skal prøves!

Syntes altså det er cool....

Den her er vist mere sjov og sjælden, end praktisk!
(Jeg har fundet fotos på google, men kan ikke sige hvor de oprindeligt stammer fra, da mange sider bruger dem) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails