søndag den 24. oktober 2010

Huset er solgt!

Der er langt imellem indlæg fra min hånd for tiden. Det er i den grad, ikke fordi der er stille omkring mig. Der er sket så meget de sidste 14 dage, at jeg ikke aner hvor jeg gammel jeg er.
Endelig, ENDELIG, blev huset solgt og der blev sat dato på hvornår vi skal flytte. Vi havde jo ikke et andet hus på hånden, da det hus vi skrev en betinget slutseddel på, blev solgt kort tid efter. Dog havde vi et hus i tankerne, som blev besøgt igen og som vi faldt endnu mere for. Der var også andre interesserede i huset, så et par nervepirrende dage gik, med bud frem og tilbage. Aldrig har jeg haft så ondt i maven, sovet så lidt og fungeret så dårligt, som i de dage. Men i torsdags skrev vi under..... huset er vores.
Så skulle man jo tro det gav lidt ro, men det tog lige et par dage. Jeg tror vi har været mere berørt af at have hus til salg, end vi var klar over. Usikkerheden om hvornår/hvordan og altid skulle være parat til, at have folk rendene, har nok været hårdere end vi anede.
Men nu er usikkerhed vendt til, HOLD K... VI GLÆDER OS TIL AT VI SKAL FLYTTE! Vi kan stort set ikke snakke om andet... ÅH, det bliver godt, men det kommer der helt sikkert mere om en anden dag.

1 kommentar:

  1. Tillykke, Tillykke hvor er det dejligt for jer.
    Glæder mig til at se billeder af det nye hus.
    Knus Susi

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails