Efterårs melankoli....

Efterår har aldrig været min yngling.

De andre årstider kan jeg forholde mig til. Foråret hvor det bliver lysere og alt godt venter lige om hjørnet, sommer hvor alt bare er nemt og sindet er lyst. Ja, selv vinter, rigtig vinter, med sne og frost, har sin charme. Men her i oktober er det bare trist! Jeg prøver virkelig, med alle de kendte kneb, som levende lys, friske blomster, den slags mad der kræver en indsats, lave hulehugge med tæpper og varm cacao. Men jeg har bare ondt af mig selv. Faktisk meget ondt af alle. Jeg syntes det er synd for hunden, at han skal ud i det vejr, at sønnen skal op 2 timer før solen og at manden skal glo på mig, siddende dejbleg og energiforladt i sofaen, hæklende på en grim hue og småbrokkende over, stort set alt ting.....

Når solen så endelig er fremme, så er det med at komme ud og jeg har husket kameraer et par gange. For så er det jo faktisk meget smukt.