Uretfærdighed.

Her kommer der nok et lidt atypisk indlæg. Men jeg er rasende.............
Jeg har lovet, både jer og mig selv, at bloggen ikke skal bruges til mavesure små politiske opstød. Det  er ikke fordi, jeg ikke har rigeligt af den slags, men de skal ikke serveres her.
Det er nu også mere en grusom uretfærdighed, jeg vil dele.
Jeg har en meget kær kollega, ikke kun vellidt af mig, men simpelhen af alle. Hun er et af de få mennesker, som bare traver lige ind i folks hjerter og gør ens dag fantastisk. Hun er nok et af de sjoveste mennesker jeg kender og ingen går fri for en kærlig kommentar eller tør konstatering. Hun er sød, omsorgsfuld og så er hun klog, så men lytter når hun taler, for hun har noget at sige.
Alle de grimme ting, sker altid for naboen, men en dag skete det for hende.
Hun fik kræft.
Kræft af den rigtig grimme slags og jeg kan skrive en lang historie om, alle de grusomme ting hun skulle gå igennem. Men det vil jeg ikke, for det er hendes historie at fortælle.
Vi græd mange tårer, for fanden hvor var det uretfærdigt, at så mange frygtelige ting, skulle lande på hendes skulder. Hun var helt utrolig modig og stærk, og hun kom igennem, helbredt!
Efter mange undersøgelser finder man ud af, at hun har haft en sjælden form for brystkræft. Hun får at vide, at der vil være meget stor sandsynlighed for, at hun vil få kræft igen og det eneste hun kan gøre forebyggende, er at få bortopereret bryster og underliv.
Det vælger hun at gøre og er i øjeblikket i gang med de store indgreb.
Hun kontakter forsikringen, for at høre hvor hun står. Hun er dækket ved varig mén, men får at vide, at hun står imellem 2 valg, hvoraf den ene siger "kræft og hele pakken igen" eller "operation x 2 og så leve livet uden alt for mange bekymringer, men med en varig absolut nedsat funktion i begger bryster og ingen æggestokke - ja så er hun ikke dækket ind - det er ingen varig mén, at give afkald på sine indre og ydre organer for at overleve.
Her knækker filmen fuldstændig for mig....
Hvem dælen er de mennesker, der sidder og beslutter, at men kan gå igennem livstruende sygdom, efterfulgt af tab af organer, uden mén. Mister man en tommeltot er det 10% mén, værsego´...
Jeg har tænkt mig, at ringe til min forsikring på mandag og høre hvor jeg står, hvis jeg nogensinde skulle ende i sådan en situation. Så kan det jo være, at jeg bliver nød til, at shoppe rundt, til jeg finder et selskab, der har etikken og menneskeligheden i behold, ja, hvis sådan et altså findes.
Måske du også skulle ringe og høre......