lørdag den 8. januar 2011

Hyggedag.......

Det bliver ikke til meget, fra mig, for tiden. Vi pakker, går på arbejde og pakker lidt igen. Ikke lige materiale til vanvittige spændende indlæg fra mig. Flyttekasser i hobetal og totter af støv, jeg ikke anede, vi var de lykkelige ejere af, pibler frem. Men vi har god tid, vi skal ikke være færdige før 1. feb. men det er godt for os at pakke, så kan vi se at det er snart... For nu kan vi snart ikke vente mere.
Men sådan skulle det ikke være i dag.
I dag skulle vi bare være kærester!
Bytur, Aalborg centrum, lørdag formiddag..... der er vi et særsyn. Jeg vil hellere handle fredag inden lukketid, end at dele midtbyen med tusindevis af mennesker med alt for god tid, skulder mod skulder, i kø en lørdag morgen. Jeg orker det ikke. Jeg er faktisk ikke den store shopper og er heldigvis gift med en mand, der har en gudsbenådet evne, til af finde det det meste, af det vi mangler, på nettet.
Lørdag her i huset, bliver brugt langsomt, helst på avis, kaffe og radio for mit vedkommen, pc nørderi for mændene og nydning for hunden, for der altid er en, der vil klø lidt bag øret.
Men i dag stod vi udhvilet og morgen friske, i centrum, før butikkerne overhovedet havde tænkt på at åbne. Der var helt stille.... det fik dog hurtig ende, og vi krøb i ly og læ, spiste lang og god morgenmad.
Vi havde ikke en plan og gik bare rundt, eller jeg havde ikke en plan, manden havde en mission, Menanne ny jakke! Jeg hader at købe tøj og kommer tit hjem med feberkøb, for jeg syntes det er svært. Jeg har erkendt, at vinterfrakken min er død, den er slidt og bare ikke pæn mere. Men at finde en´der passer til min brede bag og mangel på centimeter, er en anden sag, så jeg havde ligesom udsat projektet på ubestemt tid.... Men sørme om jeg ikke fandt hele 2 jakker, der kunne klare skærene, manden købte dem på stedet... Han kender mig og syntes det er tåbeligt, at jeg ikke bare køber tingene, når jeg mangler! Havde jeg penge nok, ville jeg spendere dem på en personlig shopper, så slap jeg! Men missionen lykkes!

En ultra lækker uld frakke.


Kender man mig bare lidt, vil man ikke tro, at jeg ville købe en frakke i sølv.
Men hvorfor ikke!
Den er så sej!

 Efter denne sindsoprivende oplevelse, skulle jeg både have nikotin og koffein i blodet, det virker så beroligende, på ingen måde sundt eller i overensstemmelse med eventuelle nytårsforsæt, men godt!

1 kommentar:

  1. Kære Menanne - jeg er lige på en tur rundt for at ønske et forsinket godt nytår til alle jer, der linker til mig. Det har været hyggeligt at kikke rundt på din blog.

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails