søndag den 3. juli 2011

Kirsten Kjær museum.

Jeg skulle se Bulbjerg igår for første gang og jeg skal love for, at jeg både fik set og mærket dette kæmpe bjerg, i det flade landskab. Naturen viste sig ikke fra sin pæneste side og mine venner lovede mig, at der faktisk er fantastisk, når sigtbarheden er mere end 10 meter! Jeg tror på dem og der er allerede en aftale i hus, om at tage revanche en mildere sommerdag!
Turen skulle også gå til Kirsten Kjærs museum og her kunne vi da gå i tørvejr.
Et privat kunstmuseum med en stor samling af malerier og tegninger af Kirsten Kjær (1893-1985), især portrætter. I syv sidegallerier er der skiftende udstillinger af danske og udenlandske kunstnere samt mere eller mindre permanente udstillinger af museets huskunstnere. Der er to-tre kunstnerboliger, gæstehus og værksteder for grafik og skulptur (bronzestøbning). I haven er der plads til skulptur udstillinger.



Kirsten Kjær.
Jeg måtte nøjes med fotos med mobilen. Havde ikke lyst til at pakke kameraet ud i det vejr.













Det museum er bestemt et besøg værd. Det skal ikke koste dig en krone, hverken entre, kaffe eller kage, men du er velkommen til at give et lille bidrag i den blå kasse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails