søndag den 8. september 2013

Måske man skulle?






Jeg vil så gerne ....... Ja, der er så mange ting på min liste! Nydningen! Må være kodeordet.
At nyde og være i nuet, og huske mig selv på, at jeg ikke behøver at suse igennem hverdagen, bare for at nå halvt udbrændt frem til weekenden. Det er ikke holdbart, at stå med tandbørsten tirsdag morgen og længtes efter fredag, at alt imellem de 2 punkter bare skal overståes og overleves!
Som Michael her skriver om.
Jeg har jo virkelig ikke noget at klage over! Overhovedet!
Jeg er også realistisk omkring min tilgang til livets udfordringer. Jeg er IKKE verdens bedste mor hver dag, heller ikke super lækker kone hver dag, eller årets medarbejder, men jeg har da mine gode stunde! Bevares! Jeg forlanger ikke en glimmer drysset tilværelse eller give andre ansvaret for min lykke. Jeg vil bare helst ikke gå glip at noget, jeg vil have det hele med, tak!
Jeg har ikke haft lyst og evner til min blog i lang tid og jeg vil ikke der hen, hvor jeg føler det som en pligt. Men måske jeg kunne bruge den til, at gøre de små ting, jeg sætter pris på, mere tydelige! Om det er jagten på zen, lykken eller god karma, ved jeg ikke, men jeg vil bruge noget tid på at lede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails