onsdag den 23. april 2014

Så døde baby!

Altså ikke en rigtig baby, men min baby - bloggen! 
Hvad skete der? har jeg tænkt mange gange og selv om svaret lå lige for, gik der et stykke tid, før det blev klart. Synderen er Instagram!!
Instagram gør det ud for det daglige fix, hurtigt og nemt, det er for mig, blogs i miniformat og når man har været med et stykke tid, får man tilpasset fladen, med det man mest holder af. Jeg følger mest mennesker der deler DIY, mad, indretning, hobby og have. Jeg er ikke med på mode og små børn, ikke at de små poder ikke er skønne, men jeg er rundet 40 og er et andet sted i mit liv. 
Jeg er ikke selv voldsom aktiv med at ligge billeder på, men følger troligt dem jeg kan lide. 
Jeg har lagt mærke til, at der kommer mere og mere tekst på Instagram og måske har jeg fundet ud af, at jeg er mere forelsket i ordet end billedet. 
Derfor har jeg fået læst lidt op, på de blogs jeg før fulgte med i og det har været savnet! Dybden, tiden og roen der kan være i en blog, bliver tabt på Instagram, så kan vi ikke prøve begge dele. Alt for mange blogs ligger øde hen, med alt for mange undskyldninger om, hvorfor lysten og tiden svigtede. 
Ingen undskyldning herfra, blot en erkendelse af, at ordet altså stadig har magt og lad os dvæle lidt ved det!

1 kommentar:

  1. åh ja ... Instagram er nemt og hurtigt ... blogland bliver også forsømt herfra men jeg holder virkelig af at læse blogs ....

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails