søndag den 27. marts 2016

Vi opgraderer, eller hvordan jeg forsøger ikke at blive vanvittig!

Lige om lidt er det forår. Jeg ved godt kalenderen siger, at det er nu og haven skriger da også på førstehjælp, men det har jeg været i stand til lykkeligt at ignorere.
Jeg er så småt begyndt at så frø og planlægge sommeren i haven og drivhuset, men for pokker hvor er der koldt og vådt i år, så jeg er slet ikke så godt med, som jeg plejer at være.
Jeg har i stedet brugt tiden på, at opgradere mit syværelse. 
Det der var min drøm for nogle år siden, var endt som det sted, hvor gamle møbler og reoler fra mandens teenager værelse, var flyttet ind, fordi de jo ikke fejlede noget og var alt for gode til at smide ud!
"Det er fint nok til mig", har jeg sagt mange gange og var til sidst ved at drukne i døde upraktiske skriveborde og arvede sofaer. Projekter blev i højere grad flyttet ned i stuen, da det helt tog pusten fra mig, at skulle navigere rundt i den upraktiske indretning.
Jeg forstår godt, at vi ikke bare kan smide væk og købe nyt. Cirkulær økonomi er det nye sort, så jeg har prøvet at indrette mig smart og billigt. Noget er købt nyt, noget brugt og nogle af de gamle møbler er foræret væk. Der er blevet malet og frisket op.
Og jeg elsker mit nye værelse!
Jeg kan næsten ikke holde ud, at det roder nu og rydder helt hysterisk op, når jeg har været igang.

Jeg har lavet en læsekrog, som også står behageligt tæt på mit tv, der nu er på internet og dermed Netflix, et af goderne ved at være gift med en tekniknørd! Det er bare en billig Ikea seng, der er blevet pimpet og kan fungere som gæsteseng til mine små nevøer. Lige her måtte cirkulær økonomi give plads for nyt, senge køber man som nye. Punktum! 












Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails