søndag den 25. maj 2014

Tag en gratis bog.

Jeg ELSKER bøger!
Lige siden jeg var gammel nok til, at gå over den store trafikeret vej, der førte op til det lokale bibliotek, har jeg elsket bøger. Min mor har altid været glad for at læse, men ikke nødvendigvis bøger, hun æder alt i bladform og jeg tror det er fysisk umuligt for hende at falde i søvn, uden bogstaver på nethinden.
Så hvor jeg har min passion fra, ved jeg ikke. Gennem tiderne ændre ens smag sig ofte, det har min også. Desværre er smagen bare blevet bredere over årene, så der er efterhånden mange bøger der er et must i mit bibliotek. Jeg er også blevet kræsen, vil gerne selv eje bøgerne, så når jeg stadig låner på biblioteket, er det oftes for at tjekke, om jeg vil købe den selv. Faglitteratur om have, kreativitet, psykologi og koge/bage bøger står altid på min ønskeseddel og jeg køber ALTID ( læs: helst) bøger i en boghandel, for tænk hvis de alle sammen lukkede, fordi vi køber bøger i Bilka, hvor de absolut ikke kan rådgive.
Skulle der opstå brand i huset, ville jeg tage alt der var i live først og så en stak bøger, så skulle vi nok klare os.!
Bøger er magi, fantasi, frihed og hygge for mig.


Foto lånt hos
Eller tjek
http://bookshelfporn.com/ , hvis du har det lidt som mig!!

Jeg har for mange bøger! 
Jeg vil helst ikke indrømme det, men det har jeg! 
Mange af mine bøger vil jeg aldrig skilde mig af med, men jeg har også en hyldemeter eller to, som jeg nok ikke kommer til at åbne igen. Så hvad skal der ske med dem?
Så var det jeg kom i tanke om, at jeg i et tv program, har set et skab på offenlig vej, med bøger man kunne tage og stille andre tilbage. 
Jeg syntes det er det vildeste ide', men er det nu også det? For jeg har ikke lyst til at være hende den mærkelige i nr. 82, med en bogreol i hækken! 
Jeg har fundet en organisation hvor man kan melde sit bogskab til, så kommer det på verdeskortet og alle ville kunne benytte det. 
Læs mere her:
Det er ikke noget vi gør i stor stil i lille Danmark, faktisk er der kun et medlem i Glostrup.

 
Jeg ville benytte mig af sådan et skab, men ville du?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails