lørdag den 30. oktober 2010

Halloween.


Halloween og Valentins day er ikke noget vi gør det store ud af, her i huset. Måske er vi for gamle, sådan er det jo tit med traditioner, at vi gør som da vi var børn, det er kendt og det er hyggeligt. Havde jeg som 10 årige, forsøgt at overtale min mor, til endnu en tradition, der betød at symaskinen skulle frem og hun skulle sy endnu en liden pæn dragt, af gammelt sengetøj, samt gav mig grund til tigge slik ved naboen, havde hun sagt, aldrig i livet.
Valentins day er vel bare en dag, der er hjemhentet fra USA, så vi kan forbruge over evne, en dag mere om året. Sådan tænker jeg om de dage og det betyder ikke noget for mig, men med sønnen er det noget andet!
Han laver fine Valentins hjerter og kort, han elsker alt det uhyggelige til halloween og insistere på, at slæbe græskar, plastik edderkopper og underligt orange pynt hjem. Så for hans skyld er her selvfølgelig lidt Halloween stemning.
Selv på hans skole er der kaldt til Halloween fest og på onsdag skal det ske, så i eftermiddag har vi lavet uhyggeligheder. Han har selv stået for designet, jeg har bare været syslave.



Manden i huset, kommenterede på dragten som lidt klam og det var det bedste kompliment drengen kunne få. Så den sidder vist lige i skabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails