torsdag den 11. august 2011

Ferie fri...

Vi har holdt ferie, i laaaang tid. Jeg er nu på den 4. Uge og det gør godt i hele kroppen. Jeg kan dog godt mærke, at hverdagen ikke er så langt væk længere. De sidste dage skal nydes til fulde, også selv om jeg lige har et par timers arbejde i morgen tidlig. Vi har haft en vidunderlig ferie. Ingen store udenlands rejser, men ren, rå hygge i sommerhuset og her hjemme. Med tid til alle de ting, vi ikke når til dagligt, så vi har fået sat en masse flueben og det giver ro og tilfredshed.
I vores husstand er alle B- mennesker, så vi har vendt rigtigt godt og grundigt, rundt på nat og dag, og har nydt at kunne sove når vi har haft lyst og ikke når vi skulle! Den eneste der syntes, at det er noget rod, er hunden! Kl. 22.00 præsis, begynder han at smaske og sende os lange blikke og kan ikke forstå, at vi ikke skal putte. Jeg har ham mistænkt for, at han glæder sig til at få Huset for sig selv. Det er hårdt at være hyrdehund!
En af de ting, jeg gerne ville nå i ferien var en synsprøve. Det blev ordnet forleden dag og dommen var hård = halvblind! Det er nu hvad man kan regne med i min alder, sagde den "flinke" optikker og jokede med at tage mit kørekort... Hvad f..... Mener han med det?.... Utrolig dårlig værkstedshumor!
Jeg har haft linser før, men blev aldrig glad for at bruge dem, så jeg valgte at få briller. Dem kunne jeg så hente idag...
JEG KAN SE! Det er jo helt vildt!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails