søndag den 27. november 2011

Stille før storm..

Der er stille her i huset. Udenfor er der bølgegang i plænen, frit flyvende redekasser og trillende havemøbler. Så nu har vi været ude for 2. gang og redde ting og sager i læ for stormen.
En lille klump i maven, vidner om at min søn og forældre, lige om lidt, går ombord i et fly på Tenerife. Som jeg dog håber, at det ikke rykker for meget i det fly, der indeholder mine yndlings mennesker!
Jeg har brugt den sidste uge på, at passe på mig. Jeg har slappet af, nusset rundt, ordnet hængepartier og været en kaffe-drikkende dronning af overspringshandlinger......man kan godt se, at jeg har levet, der er bl.a pyntet til jul og skrevet lister, men jeg har også siddet stille og koncentreret mig om at mærke efter. Jeg fik knust nyresten i tirsdags og har mærket godt og grundig efter, om den skulle være på vej. Jeg har ikke et synligt bevis og må vente et par uger på svar. Jeg havde håbet på, at jeg kunne sætte flueben ved mit helbred inden jul, men breve fra forskellige sygehuse, fortæller at jeg har mere i vente i det nye år. Jeg orker snart ikke mere og vil have mig selv igen, på den anden side er der nogen der har styr på mig og kan lave mig, så jeg er tålmodig!



Imens jeg venter, strikker jeg en halsedisse, i grønt blødt bomuld, der skal varme mig, når hunden skal luftes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails