lørdag den 28. april 2012

En langsom lørdag.


Jeg stjæler med arme og ben, når det handler om bageopskrifter. Den her er fra Filihunkat og kan i den grad anbefales. Jeg er god til brød, men kage er jeg ikke altid så heldig med. Kringle er vel et miks af de to og idag lykkes det ganske godt. Min ligner på ingen måde hendes og jeg har brugt rørsukker og mandler i stedet for perlesukker og hasselnødder, kunstnerisk frihed kalder jeg det, men i virkeligheden gad jeg ikke køre til købmanden!




Jeg er gået igang med at indrette drivhuset. Sådan fysisk, for planlægningen har jeg været igang med længe, både på papir og med en meget livlig fantasi, især ved sengetid, når søvn havde været at foretrække. Men nu står det der, helt tomt og indbydende, bare ventende på alle mine ideer.




Jeg har lavet et langt bord, som bare er nogle brædde på et par bukke. Super effektivt når jeg skal så og lave planter og meget enkelt at pakke væk, når jeg senere på sæsonen får brug for mere gulvplads.




Jeg vil så gerne have have de fine zink bakker, som mange bruger til undervandning, men jeg er ikke helt parat til at betale hvad de koster. Jeg øffede lidt om det, til en sød kollega og hun kom med den gode ide om, at bruge skobakker. Jeg syntes det ser okay ud, det er virkelig praktisk og til en brøkdel af prisen.

Location:Fri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails