mandag den 23. juli 2012

Zinna....

Da jeg først på året så disse Zinna queen red lime, var jeg solgt. Frø blev bestilt hjem, de var ellers ikke til at finde, med "frøskuffen" kunne hjælpe. Hele 12 frø blev sået lige så fint, men kun 2 små planter blev det til.




De er så blevet passet og plejet inde i drivhuset, på den allerbedste plads. Intet er for godt til Zinna. Den sidste uges tid, har jeg ventet på, at blomsterne skulle springe ud. De er da kønne, bevares! Men slet ikke som på det skønne foto, jeg har set på et utal af gange. Hmmm, de får nu en chance til at ældes med ynde, måske kommer de efter det.... Jeg håber!




Aftensmaden bestod bla. af en salat med egen avl. Tomater der har fået lov til at blive røde på planten, smager som slik, sprøde og søde.




Jeg dyrker salat og ruccula i altankasser inden i drivhuset, for at holde snegle og tissende hunde væk og her vokser det med lynets hast. Helt utrolig god ide, hvis jeg skal sige det selv!




Den her fætter er en chilli! Dem har jeg en hel del af, men jeg er faktisk lidt chilli bange, efter jeg nogle gange har været lidt overmodig og med rund hånd, kastet dem i maden. Manden min, er mere modig, så han må tage alle dem han vil!




"De" har lovet sommer imorgen og jeg tror på dem!

1 kommentar:

  1. Jeg har også en Zinna, der er liige ved at springe ud. Er meget spændt på, hvordan den kommer til at se ud.

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails