mandag den 31. maj 2010

DIY

Jeg har længe trængt til en ny symaskine. Mit gamle hakkebræt af en Husqvarna er tæt på 20 år gammel og slidt op. Men det koster jo penge det skidt..... Hmmmm, og hvad skal man så have, eller rettere hvad har man brug for. Symaskiner er en videnskab og selv om bluetooth og internet opkobling lyder fantastisk, så er det virkelig ikke nødvendigt. Jeg skal have en der kan sy, ligeud, zig zak og et par knaphuller, og så skal den være stabil. Så, for et par uger siden, holdt en lokal symaskineforretning flyttesalg og jeg stod udenfor med næsen trykket imod vinduet.
Det blev igen en Husqvarna og en brugt en af slagsen, men renoveret og så god som ny. Dejligt.....



Men hovsa, en anden lille maskine stod ser på hylden og så sød ud.....
Sådan en har jeg aldrig haft.....



Så har man hele 2 fine maskiner og ikke en trævl stof i huset, for det er pakket i flyttekasser og står i en garage et sted,,, ØV....
Så en tur i "stof og stil" det gik....



Det blev til en lille ekstra fødselsdagsgave til min mor.

fredag den 28. maj 2010

Ferie



Så er vi hjemme igen, efter en uge med sol og total afslapning på Mallorca. Og det var SKØNT.... og jeg trængte!
Jeg har ikke tænkt et minut på arbejde, hus salg/køb og de 117 gøremål jeg har i løbet af en uge. Ikke et sekund faktisk!
Jeg efterlod hele baduljen i lufthavnen, alle bekymringer og travlhed, da vi tog af sted, og overgav mig til familien. Da vi så ankom i Aalborg lufthavn idag, tænkte jeg, om det hele ville finde mig igen? men jeg ledte ikke! Nu har jeg weekend, har ingen planer og det vil jeg nyde!
Så skulle nogen finde en grim bulet kasse i lufthavnen, fyldt med alt min travlhed, så lad den venligst stå. Den plejer selv at kunne finde hjem! Jeg har nemlig fri.... lidt endnu!

fredag den 21. maj 2010

At rejse.....

At rejse er at leve..... siger de! Men jeg glæder mig ti´værtifal...
Om 3 timer sidder vi i flyet på vej til spanien og jeg skal smæske mig i oliven og tomater, det kan de nemlig dernede.... og vin... og brød... og sol... og fri... fik jeg sagt, at jeg glæder mig?
På gensyn om en uge :-)

torsdag den 13. maj 2010

Så har vi fri!


Jeg har fået denne her "Susanne med det sorte øje", den står inde i vinduskarmen, da der jo stadig er nattefrost.

I min verden er de gule.... men jeg glemte at spørge, så nu venter jeg spændt på hvilken farve der kommer.



Vi har fri i 4 dage og det har vi set frem til. Ingen aftaler og kun en´ plan = hygge! Det blev så lige ændret, men den telefonsamtale i tirsdags,,, ja, den om huset. Vi må jo op på hesten igen og skal ud og se på huse, de næste 3 dage. Pyha..
Så vi har brugt de 2 sidste aftner på, at pløje nettet igennem, lave lange lister over hvad huset minimum skal indeholde. Ikke mindst, hvor meget plads skal vi bruge! Er der en garage, kælder osv. Er der plads til alt vores "Crap og Dallerværk" - Læs -Ting vi sjældent eller aldrig bruger og aldrig bliver i stand til at smide ud - og det har vi rigeligt af! Vi har også 3 fremvisninger af vores hytte i denne uge, så nu må vi se hvad der sker......
I dag havde vi kun en aftale, så lidt hygge blev det til og til noget af det bedste vi ved...... sove længe og spise brunch på ynglingsstedet.

onsdag den 12. maj 2010

Til Salg/solgt



Jeg har før fortalt om, at vi har sat rækkehuset til salg, for at købe drømmehuset.
Det var bl. a. en af årsagerne til, at jeg begyndte på at blogge, da jeg syntes det kunne være spændende, at skrive om flytningen og den nye dejlige have.
Vi satte vores hus til salg i december og meddelte ejendomsmægleren, at vi gerne ville skrive en betinget slutseddel på drømmen. Det var lige da vinteren begyndte og den var lang. Vi skulle have en ny tilstandsrapport på huset, da den gamle var over 6mdr. gammel, men fik at vide, at det var bedst at vente til sneen var væk. Vi tænkte "fint nok", de ved vel bedst! Da sneen så var væk, begyndte vi så at rykke for en rapport, så vi kunne få underskrevet papirene. Den skulle nok komme, var svaret, så vi var helt rolige.
Så pludselig i går ringer ejendommægleren og fortæller, at der kom en ny rapport sidste onsdag og der blev skrevet slutseddel i søndags. HAN HAR SOLGT VORES HUS! Og vi har INTET hørt. Ja, hvad skal man sige til det? Jeg ryster bare ved at sidde og skrive det her, for jeg er rasende...... Hvad der præsis er sket, ved vi ikke endnu, men det kan jo også være lige meget, for huset er væk. I følge vores aftale er det solgt eller gratis, så vi er fra dags dato fritstillet og kan gå til en anden ejendoms mælger. Åhhh, jeg orker næsten ikke at starte om igen. Hvor skal vi flytte hen?
Det har været vores drøm i et halvt år, DET HUS! så hvad pokker gør vi nu?

søndag den 9. maj 2010

Det har været et rigtigt træls vejr, de sidste dage. Man skulle tro at det var efterår, men når man så alligevel kigger rundt kan man godt se, at der er sommer i vente.



Jeg trode ikke, at mit blodblommetræ havde overlevet vinteren, men pludselig skyder det. Man kan allerede se farven på det mørke løv.



Når aftenhimmelen ser sådan ud, kl. 21.30 en lørdag aften, bliver man også husket på, at de lyse nætter er på vej.

lørdag den 8. maj 2010



Sådan ser en meget sur hund ud!
Han er meget træt af mig og mit kamera og enten vuffer han eller også ignorerer han mig fuldstændig, når jeg finder det frem.
Men han er jo dejlig!

fredag den 7. maj 2010

Post

Det har været en MEGET lang uge, så ingen tid til blogland og ikke meget andet at fortælle om, end arbejde. Det er nu også spændende nok, men ikke det bloggen skal bruges til. Når jeg så er kommet træt hjem, har det været til flere pakker, der er kommet med posten. Elsker pakker.
Som jeg fortalte til min fødselsdag, fik jeg et super dejligt kamera. Det kom bare aldrig med posten.... meget lang historie, som jeg vil forskåne jer for, så nu er der købt et nyt og det ankom i tirsdags... Dejligt isenkram, men også noget anderledes og meget sværere at anvende end mit gamle lommekamera. Så nu er det slut med krimi og kærlighed på natbordet, shhhyyyy der læses manual.....og det er svært. Claus var så venlig, at fortælle mig, at man vist nok kan gå på aftenskole og lære det, men mon ikke jeg finder ud af det.



I onsdags kom så min månedlige kreapakke, denne gang med hårbøjler og spænder. Så er der lidt at gå i gang med, hvis jeg en dag i dette årti, skulle få 5 min. til overs. I går kom den kære post så med en lille pakke fra "Klematis", det var kort fra Claus Dalby. Dem havde jeg helt glemt! Hvor er de flotte og jeg ved præsis hvem der skal have det første.... En ung dame på 97 år, som har inviteret os ud at spise i aften. Farmor.



søndag den 2. maj 2010

Udeliv

Vi har været ude hele dage, trods slud og haglbyger og det har været dejligt... Først et par timer traveri i Hammer bakker, med varm cacao til slut. Bøgen er virkelig sprunget ud, men jeg havde jo glemt at kameraet lå i tasken, så de billeder må i tænke jer til....
Da vi kom hjem, gik jeg i gang med at potte alle spirrene om. Claus Dalby siger jo, at det skal gøres hver 14. dag, men det har jeg ikke lige fået gjort og med det resultat, at de små grønne planter kæmpede om pladsen.



Jeg fik også sat lidt friske blomster i potter.





Imens jeg plantede, gik de 2 spejdere i huset i gang med at lave bål til aftensmaden.





Så bliver søndag vist ikke bedre!
Related Posts with Thumbnails