Skæv fætter

Han ligner slet ikke, men det er altså svært at få det rette udtryk, uden opskrift...,



- jeg prøver da bare igen!

Amigurumi Teddy Bears.....

Jeg har købt garn og bamse øjne, for de her små nogle, er da bare for søde. Er ellers ikke sådan til bamser og pige fnidder, men sådan en må jeg have. Jeg er også nærrig, så jeg prøver lige selv først, inden jeg ringer til Japan....Køb her på Esty.

Lille louie.

Vi var ved dyrelægen igår med Louie og har endeligt fået at vide, at han ikke har hofte dysplasi... Få et år siden fik vi ham undersøgt og fik beskeden at han havde dysplasi D, næsten i værste grad. Vi blev sendt hjem med beskeden om, at vælge mellem at få lagt guld i hofterne, til den nette sum af 30.000 eller aflivning. Hunden ville sikkert få et langt liv med smerter, så det var bedre, at vi kom videre med en anden hund..... Så græd vi lidt, snakkede lidt og græd lidt igen. Til sidst ringede vi til den kennel hvor vi købte ham. Efter meget teknisk snak om skæve lårben og for store røngen bøjler, kom de kloge mennesker frem til, at han havde vokseværk og det var derfor vi kunne høre en kliklyd når han gik.... Vi skulle se tiden an til han var udvokset. Corgi racen får nemlig ikke sådan dysplasi! Ganske rigtigt, Louie havde bare vokseværk og er i dag et meget fint eksemplar af racen, dog med skæve ben og tænder, orm i maven, voldsomt uopdragne tendenser til at tikke og alt for selvoptaget, med førstevælger ret af plads i sofaen. Men vi knus elsker ham. Tænk hvis vi havde fået ham aflivet... Nej, det kan jeg slet ikke holde ud!

Mælkebøtte ninja....

Jeg har ikke verdens største have og det meste af det jeg har, er græs. Omkring 400-500 m2 af det grønne stads. Jeg er ikke ovenud begrejstret, for jeg vil meget hellere have store bede, huller med vand, små hyggekroge og lidt køkkenhave, men kommer tid, kommer råd, eller hvad man nu siger. Det bliver i hvert fald ikke lige nu!
Når nu vi alligevel bruger en masse tid på, at passe den plæne, så skal den dæmme også se pæn ud! Det gjorde den også, da vi kom igennem de store pletter af sneskimmel, efter den megen sne i vinter. Pæn, det var den, i sådan cirka 20 minutter! Så piblede det frem med mælkebøtter..... Mange mælkebøtter!



Øv, dem orker jeg altså ikke. Det kan koste mere end et hold i ryggen, at få dem hevet op og så pæne er de altså ikke!
Men så meddelte manden, at vi da skal have en mælkebøtteoptager.
200 bobs på bud..... og jeg stod i Silvan og tænkte.... Njarrr, det er et mærkeligt instrument og troede nok ikke helt på at det ville blive en succes.....
Men det var det!
Hold nu k...! Den er genial! Så nu står der 3 sorte sække fyldt med mælkebøtter, vi kunne slet ikke stoppe igen, for det går totalt sport i at få de lange spagetti rødder helt med op. Det er alle pengene værd.

Inde have.

Jeg har kun en eneste fridag i denne uge, nemlig i dag, for i går stod den på arbejde. En gang om året holder vi forårsmarked på min arbejdsplads. Flere afdelinger slår sig sammen, så det er det rene slaraffenland af blomster, håndarbejde, ting til haven, lys, bolchekogeri og ikke mindst gensynsknus af tidligere brugere, beboere og kære kollegaer. Selv om det er slidsomt og koster en fridag, er det rigtigt hyggeligt og det hele værd.
Jeg havde håbet, at min eneste fridag, skulle bruges i haven, med at få plantet minihaven i mit vindue og på sybordet, ud i potter og krukker.
Men her pisker regnen ned og efter et besøg på DMIs hjemmeside, ser det heller ikke ud til, at det kommer til at ske de næste mange dage.

Basilikum til årets mange salater.

Pyntegræskar bare for sjov....

Samosa der lukker bladene ved berøring, fordi det er sært!

Taske rod.....

                  Her går det med det lange ben foran. Alt for lange arbejdsdage og alt for lidt energi.

Energi kan jeg heldigvis få på sprøjte hos lægen, jeg skal bare lige lære, at huske og komme afsted. Det har jeg været idag og giver mig selv resten af dagen, til at få slappet af og komme til hægterne igen!

Der skal blogges, tjekkes og hækles skal der.....! Et hæklet kukkeur jeg har set, på en blog... 

Jow jow, vent i bare.

I weekenden var jeg alene hjemme, med nogle fødslesdags penge, der brændte store huller i min lomme.

Så af sted til Hadsund, eller Hvirvelkærgaard, for at købe den taske jeg ikke har kunne glemme. 

Min gamle "Kuffert", en tyrkisk kopitaske, har tjent mig godt og er efterhånden ikke pæn mere. Jeg må også indrømme, at jeg faktisk er lidt bange for at stikke hånden alt for langt ned i den. Jeg er ikke helt sikker på hvad den indeholder. Det er helt utroligt, hvad jeg er villig til at slæbe rundt på, dag efter dag, så nu skal der nyt til og ryddes op!

Jeg er blevet færdig med min flet taske. Den er lavet i MEGET kraftigt papir, da jeg tænkte, "jo mere, jo bedre", men nej.....Det kostede 3 knækkede negle, 2 blødende hulle på pegefinger og ualmindeligt højt blodtryk af raseri... Den er ikke det mindste medgørlig og har ikke lyst til at blive i den facon, jeg prøver at tvinge den til. Men nu må den holde det den kan, så ryger den i skraldespanden, for jeg ved hvor jeg kan købe en ny! Jeg laver ALDRIG sådan en igen!

Det var noget nemmere at sende en besked til Mette- med "Bettekun", at jeg gerne ville købe en af hendes nøglesnorre. Jow, jeg kunne godt have lavet en selv, men nu er det jo ikke et økologisk, selvforsynende kollektiv, vi har gang i her. Jeg kan godt lide at KØBE og sætter faktisk mere pris på andres håndværk, end mig eget hjemmegjorte. Sådan.... Hun har altså gode sager, hende Mette.

Og her er så dyret...

Jeg lover mig selv, at jeg skal tømme og rydde op i den hver dag...

Nu må vi se.......!

Mywalit

Virkelig et besøg værd!

Hvirvelkærgård

Don Ranudo.

Vi skal i Aalborg teater i aften og se Don Ranudo.



Billetter jeg vandt til Lones blogtræf. Dejlig gave!

FIN, FORNEM - OG LUDFATTIG
Det er fisefornemheden, der her vittigt spiddes af Holbergs skarpe pen, og læses Ranudo bagfra, får man Holbergs listigt indlagte mening om figuren.

Don Ranudo og hans hustru, Donna Olympia, er sidste led i en af de fornemste og ældste adelige slægter i Spanien. Selv har de intet udrettet, og deres slægts formue, har de for længst formøblet.

De er så ludfattige, at de spiser muggent brød, går i laset tøj, og må se til, mens fogeden henter deres sidste værdier.

KOMIK, MUSIK, SANG OG DANS
Geir Sveaass åbnede sin tid som chef på Aalborg Teater med sin egen iscenesættelse af Holbergs Jean de France, og nu slutter han på samme manér og med det samme kreative team, og han lover en livsglad og festlig forestilling med både komik, musik, sang og dans.

Modighed....

Jeg er modig, fik jeg at vide, da jeg idag købte sommerblomster. En af afdelingerne på mit arbejde, er et gartneri og lige nu er det som en slikbutik at komme ind i, så jeg kunne slet ikke lade være. Jeg er nu ikke mere modig, end jeg har sat de spæde blomster i læ for vind og frost.
Må der blive sommer, NU!
Jeg trænger til varmen og de lange lyse sommernætter.



Der blev også handlet ind til salatskålen, men de planter kommer med ind i vinduet og får lidt varme.



Fik også stablet lidt brænde til den bålplads jeg har store planer om.
Så jeg er parat til sommer.... Kom, kom!

Bøgeskov

Jeg har før pralet af at jeg arbejder i en bøgeskov, den smukkest i verden. Så bliver jeg altså lidt ked, når alle de nye blade bliver gennemhullet af kæmpe hagl. Jeg er glad for jeg har ventet med sommerblomsterne.....

Fidus gyngestol...

I påsken var vi på roadtrip......
Det er ikke så tit det sker, men når det gør, er det som regel fordi jeg har en tanke.
I Hadsund/Als ligger "Fidus antik", her har jeg været mange gange og selv om det er flere år siden sidst, fandt bilen selv vej og jeg viste, at vi ville blive mødt af en ringklokke og en meget glad og ikke særlig god vagthund, når vi rundede hjørnet.
Klokken ringede og hunden blev nusset, inden vi blev budt indenfor.
Manden har aldrig haft fornøjelsen af, at gæste "Fidus antik" og blev vist en smugle overrumplet af SÅ mange ting, samlet på et´ sted....
Men jeg kender turen og fik udleveret en kurv, til at have mine fund i. Jeg er grundig og har altid en mental huskeseddel på, hvad jeg skal holde øje med. Nogle ting finder jeg altid, i mere eller mindre god stand. Knapper, blonder, kander, vaser, gammelt værktøj, bøger, rammer og ALTID er jeg på jagt efter en gyngestol. Det har jeg været i mange år, men i den seneste tid har jeg ledt mest på nettet, men uden held.
Denne gang spotter jeg noget der kunne ligne et ben til sådan en stol, under et sammenrullet tæppe og en dyne og........... der er den!. Den helt rigtige stol.
Den kom med hjem og jeg tror manden er lige så tilfreds som jeg er, nu slipper han nemlig for at høre om mangel på en gyngestol.

Den er i meget fin stand, puderne fulgte med og de passer meget godt til stolen, men meget skidt i vores stue. Måske skal den males og den skal bestemt have et nyt betræk, men nu vil jeg lige gå og se lidt på den.

Her sidder jeg så og hækler på mit store sjal.

Det kan godt være jeg ligner en dame på 73 år, når jeg sidder her og nørkler, og manden ikke ligefrem falder på halen af begejstring og begær, men jeg hygger og er glad for min stol.